1. Brug

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte bruger høreværn, så snart arbejde, der vurderes at være høreskadeligt, påbegyndes. Det vil sige, at også støjbelastninger under 85 dB(A) kan betyde, at der skal bruges høreværn.

Høreværn er ikke en endelig løsning på støjproblemer. Støj skal bekæmpes, hvor den opstår (1).

Hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt ved tekniske og administrative foranstaltninger at bringe støjbelastningen ned til grænseværdien på 85 dB(A), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der bruges høreværn.

Hvis støjbelastningen er større end 80 dB(A) eller i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Det kan fx være tilfældet, hvis der udføres kortvarigt arbejde under megen støj, eller hvis der er kraftig impulsstøj. Der skal stilles høreværn til rådighed i disse situationer, selv om støjbelastningen ikke overstiger 80 dB(A).

Når støjen overstiger 80 dB(A), bør de ansatte bruge høreværn. Ellers risikerer de at få høreskader.

Høreværn kan gøre det vanskeligt at tale sammen og kan derfor isolere brugeren fra omverdenen. Det skal man være opmærksom på, så eventuelle farlige situationer kan forebygges. Høreværn med kraftigere dæmpning end nødvendigt vil isolere brugeren og øge risikoen for farlige situationer.

Arbejdsgiveren skal sørge for,

• at de ansatte får et egnet høreværn, der ikke giver unødige gener.

• at de ansatte får instruktion i, hvordan de bruger høreværnet, og oplysninger om faren ved at lade være. Instruktionen skal omfatte tilpasning, rengøring og opbevaring af høreværnet.

• vedligeholdelse af høreværn.

Arbejdsgiveren skal anskaffe og betale høreværnet, og det tilhører arbejdsgiveren. Høreværn er dog til personligt brug og bør ikke deles af flere personer.

Høreværn kan give gener som varme, tryk, hudirritation og eksem. Generne kan være forskellige fra person til person. Derfor er det vigtigt, at der er flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte kan vælge det høreværn, der generer mindst.

Den ansatte skal bruge høreværn, hvor arbejdet kræver det.
 

2. Brugsanvisning og mærkning

Leverandøren skal – sammen med høreværnet – levere en brugsanvisning på dansk med nødvendige oplysninger om bl.a. beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring.

Et høreværn skal være godkendt og CE-mærket. Høreværn kan kun blive godkendt, hvis bl.a. dæmpningen er blevet målt på et autoriseret laboratorium. Dæmpningsværdierne skal oplyses sammen med det enkelte høreværn, eventuelt trykt på emballagen. Dæmpningsværdierne måles under idealiserede forhold og er i reglen højere end den dæmpning, der opnås i hverdagen.

Dæmpningen skal både opgives i de enkelte frekvensbånd, som HML-værdier og som et enkelt tal, der dækker alle frekvenser. Den enkelte bruger kan herefter vælge sit personlige høreværn blandt alle de høreværn, der har tilstrækkelig dæmpning. HML-værdierne udtrykker dæmpningen i henholdsvis det højfrekvente (H), mellemfrekvente (M) og lavfrekvente (L) område.
 

3. Skiltning

Arbejdsgiveren skal afmærke de områder, hvor der aktuelt er krav om brug af høreværn, med et påbudsskilt med høreværnssymbol. Skiltet er rundt med hvidt piktogram på blå bund, figur 3.

Der kan være tilfælde, hvor det støjende arbejde foregår så spredt, at det ikke er praktisk muligt at skilte.
 

4. Beskyttelse

Ved korrekt og konsekvent brug af høreværn kan man regne med følgende formindskelse af støjbelastningen:

• For ørepropper: 10-20 dB

• For ørekopper: 20-30 dB.

Formindskelsen kan kun opnås,

• hvis høreværnet bruges hele tiden. Den samlede beskyttelse bliver nedsat betydeligt, hvis høreværnet fjernes – selv i kort tid.

• hvis høreværnet bruges korrekt. ørepropperne skal passe til øregangen, og ørekopperne skal slutte tæt om ørerne.

• hvis høreværnet vedligeholdes ordentligt.

Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, kan man højst regne med, at formindskelsen bliver ca. 10 dB.

5. Typer af høreværn

Ørekopper

Der er forskel på ørekoppers dæmpning, specielt overfor lavfrekvent støj. Der findes særligt kraftige kopper, der er særligt effektive over for lavfrekvent støj.

Elektroniske høreværn er sædvanligvis ørekopper med mikrofoner på ydersiden og højttalere på indersiden, så lyden udenfor gengives inde i høreværnet. Elektronikken i høreværnet skruer ned for høje lydstyrker, mens lyd med lavt niveau gengives uændret.

Ørepropper

Dunpropper kan bruges ved lejlighedsvis udsættelse for støj ved lave niveauer. Dæmpningen er lille.

Ekspanderende propper trykkes sammen og placeres i øregangen. Hvis de er placeret rigtigt, giver de en god dæmpning.

Formstøbte propper er forsynet med bløde flanger, der presser mod øregangen. De giver sædvanligvis en dæmpning, der ligger mellem dunpropper og gode ekspanderende propper.

Individuelt tilpassede propper bliver fremstillet efter et aftryk af øregangen. Nogle typer har en udskiftelig ventil, så dæmpningen kan ændres.

Bøjlehøreværn er to ørepropper på en bøjle. Nogle typer sidder kun på kanten af øregangen. De bør kun bruges ved lave lydniveauer. Andre er kegleformede og skal trykkes sammen, inden de sættes ind i øregangen.

6. Tilpasning og vedligeholdelse

Høreværnet skal passe til den person, som bruger det.

Høreværnet skal behandles og vedligeholdes på en forsvarlig måde, hvis dets evne til at dæmpe støjen skal bevares.

Tætningsringe (vulster) på ørekopper bør kontrolleres regelmæssigt og udskiftes, så snart de begynder at stivne eller får skader.

Glasdun og andre engangspropper bør kun bruges én gang.

Ørepropper af plast, gummi o.l. samt vulster på ørekopper skal rengøres tit – ofte dagligt – efter den metode, der står i brugsanvisningen.

Når høreværnet ikke er i brug, bør det opbevares, så det ikke bliver udsat for støv eller snavs eller får en forkert form.

Jens Jensen

Læs evt. Arbejdstilsynets vejledning om støj

Læs evt. også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv. som kan findes på www.bar-web.dk

© Copyright 2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk