Driftsvejledning for biologisk sandfilter
Deres spildevand afledes til et biologisk sandfilter. Anlægget består af en bundfældningstank, en fordelerbrønd og det biologiske sandfilter. Den vedlagte plan viser, hvor de enkelte dele er placeret.
Anlægget er dimensioneret for XX personer, svarende til en vandmængde på YY liter pr. døgn.
Afløb fra køkken, bad og toilet er tilsluttet bundfældningstanken. I bundfældningstanken udskilles stoffer, der enten kan bundfældes eller flyde op i overfladen. Der dannes altså derfor både bundslam og flydeslam i tanken. Slammet går i forrådnelse, og der dannes ildelugtende gasarter.
For at opnå den bedste funktion af anlægget bør denne driftsvejledning følges:
tanken skal tømmes med en slamsuger mindst én gang om året.
efter tømning skal tanken fyldes 3/4 med vand.
dækslet over tanken må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for tilsyn og tømning.
udluftningsrørets funktion må ikke hindres ved tildækning eller lignende. .
til bundfældningstanken må der ikke ledes kemikalier, der kan standse rådneprocessen f.eks. benzin, olie, terpentin, stærke kalkfjerningsmidler m.m.
koldt vand i store mængder, f.eks. regnvand og drænvand, må ikke ledes til bundfældningstanken.
ting, som ikke eller kun vanskeligt går i forrådnelse, bør ikke tilledes bundfældningstanken. Det kan f.eks. være kaffegrums, cigaretskod, klude, bleer, hygiejnebind m.m.
Hvis kommunen ikke har fast tømningsordning, anbefaler undertegnede, at De tegner kontrakt med slamsugerfirmaet NN, Sugekoppen 7, 2800 Kgs. Lyngby. I det biologiske sandfilter sker den biologiske rensning af spildevandet, Det er derfor vigtigt, at mikroorganismerne i sandfiltret sikres optimale forhold.
For at sikre den bedste drift af anlægget skal følgende iagttages:
dækslet på fordelerbrønden må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for inspektion.
en gang om året inspiceres fordelerbrønden for at se, om der findes aflejringer i brønden, og om fordelerrørene kan trække.
stuvning i fordelerbrønden kan være forårsaget af, at sandfilteret er ved at stoppe til.
arealet over fordelerrørene må ikke belastes med færdsel, så jorden komprimeres.
der bør ikke plantes træer nærmere end 3 meter fra nedsivningsarealet.
Fordelerrørene bør spules hvert 2.- 3. år for at undgå tilstopning.
Opstår der problemer med anlægget, er De velkommen til at kontakte undertegnede.
Dato, firma, underskrift (underskrevet af den autoriserede kloakmester).
|
|
|
|
Siden er sidst opdateret torsdag den 12. november 2009, 14:54:03 |
©
Copyright
2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk