Normdefinitioner

Definitionerne er hentet fra nedenstående normer. Tryk på den norm hvorfra du ønsker at finde en definition.

Se evt. listen i alfabetisk rækkefølge.

DS 421

Bagspalte
Mellemrummet mellem bunden af muffen og den yderste plane ende af spidsenden på to samlede rør.
 

Basismål
De for et rør eller et tætningselement teoretiske (tilstræbte) mål (dimensioner).
 

Cellegummi
Gummi med luftfyldte celler, hvor de enkelte celler ikke er forbundne med hinanden.

Deformation
En formforandring af et tætningselement fremkaldt af en ydre belastning.
 

Elastomert materiale
Et makromolekylært materiale, som efter en deformation hurtigt og omtrentligt genvinder sin oprindelige form.
 

Glidesamling
En kompressionssamling, hvor tætningsringen er eller bliver anbragt i sin endelige position på rørets spidsende eller i rørets muffe og forbliver her under samtidig deformation, når rørene samles.
 

GT-rør
Rør med rullesamlinger, som tilfredsstiller kravene i DS 400.3.1, punkt 10 (»gummiringstætnede rør«).
 

Gummi
Et vulkaniseret elastomert materiale.
 

Højden af et tætningselement
En for et tætningselement fastsat dimension i kompressionsretningen. For et tætningselement med cirkulært tværsnit er højden lig diameteren. For andre tværsnitsformer specificeres højden af producenten.
 

Kompression
Den procentuelle reduktion i højden af tætningselementet i den færdige kompressionssamling i forhold til basishøjden af det udeformerede strakte tætningselement, når dette tænkes placeret i sin endelige position i en samling med basismål.

Kompressionssamling
En tæt og fleksibel forbindelse mellem rør, som er opbygget af et sæt overflader, imellem hvilke et tætningselement er bibragt en deformation med henblik på at yde et tætningstryk.
 

Kraftoverføringselement
Et element, som placeres i en samling på en sådan måde, at tværaksiale kræfter ikke overføres fra rør til rør ved direkte kontakt. Et kraftoverføringselement kan udformes som en del af et tætningselement, evt. med afvigende materialeegenskaber.
 

Rullesamling
En kompressionssamling, hvor tætningsringen bliver anbragt på rørets spidsende og ruller under samtidig deformation til sin endelige position, når rørene samles.
 

Samling
De dele af to samlede rør med mellemliggende tætningselement, som danner en hydraulisk tæt forbindelse mellem rørene. En samling er normalt, opbygget af en muffe (fals) og en spidsende med et tætningselement eventuelt suppleret med et kraftoverføringselement.
 

Strækprocent
Den procentuelle forlængelse, som et tætningselement er bibragt, når det er placeret i sin endelige position i en samling mellem rør med basismål.
 

Tværaksial forskydning
En forskydning i en samling vinkelret på de samlede rørs længdeakser forårsaget af varierende sætninger langs rørenes understøtning.
 

Tværaksialkraft
En kraft, som forårsager en tværaksialforskydning.
 

Tætningselement
Et element af elastomert materiale - udformet som en ring - med deklarerede dimensioner og egenskaber.
 

Tætningskraft
Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningslængde.
 

Tætningsring
Se tætningselement.
 

Tætningstryk
Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningsflade.
 

DS 430                                                                                

Begrænset kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang er reduceret. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.

Bundbredde

Bredden af en udgravning målt i niveau med underkant udjævningslag.

Fleksible rør

Rør, hvis stivhed S_R er væsentlig mindre end omkringfyldningsmaterialets konsolideringsmodul.

Gas

Brændbar luftart til anvendelse i husholdning og erhverv.

Gravbredde

Bredden af en udgravning målt i niveau med røroverside.

Gravitationsledninger

Ledninger, hvor transporten alene sker ved hjælp af tyngdekraften.

Grundforstærkning

Udskiftning af ikke bæredygtige lag under en rørledning med et stabilt j lag.

Jorddækning

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs overside.

Konsolideringsmodul

Konsolideringsmodulen for omkringfyldningen bestemmes af K = σ/ε, hvor ε er tøjningen ved konsolidering fra spændingen nul til spændingen σ, som målt på primærgrenen i et sædvanligt konsolideringsforsøg.

Ledningsgrav

Udgravning for ledningsanlæg i jord.

Lægningsdybde

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs bundløb.

Løbende kontrol

Kontrol af alle arbejdsoperationer og materialer, tilførte som stedlige, hvormed et ledningsanlæg opbygges. Løbende kontrolmålinger af jordbundsforhold, tilfyldningsmaterialer og tilfyldningsarbejde kan dog erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af løbende kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Omkringfyldning

Fyldning omkring rør og indtil mindst 0,10 m over røroverside.

Repræsentativ kontrol

Kontrol hvis hyppighed og omfang - blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene - vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede.

Tilfyldning

Opfyldning af ledningsgrav fra overkant af omkringfyldning til terræn (overside af evt. vejbefæstelse).

Transportat

Stof som transporteres.

Trykledninger

Ledninger, hvor transporten sker ved tryk eller under vakuum.

Udjævningslag

Lag, som etableres på bund af ledningsgrav (evt. på grundforstærkning) inden rørlægning.

DS 432

Afløbsinstallation

Den del af et afløbssystem, der er beliggende i bygninger med tilhørende grund.

Afløbskoefficient φ

En faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der kan påregnes ført til afløbsledningerne.

Afløbsstrøm q

Den afløbsmængde, der pr. tidsenhed gennemløber en ledningsstrækning.

Afløbsstrømmen angives i l/s.

Afløbssystem

Fællesbetegnelse for afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbssystem mv.

Afløbsvand

Fællesbetegnelse for spilde-, regn- og drænvand.

Bortledningselement

Den del af drænsystemet, der opsamler vandet og fører det til afløbsinstallationen.

Brønd

Fællesbetegnelse for rense- og inspektionsbrønde, nedgangsbrønde, prøveudtagningsbrønde, nedløbsbrønde mv.

Brønde består normalt af:

• en brøndbund, hvis dimension kan angives ved dimensionerne på de ledninger, der tilsluttes eller føres gennem brønden,

• et opføringsrør, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål,

• et dæksel eller en rist, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål.

Bygværk

Fællesbetegnelse for bygninger, tunneler, kanaler, støttemure og lignende.

Dimension

Karakteristiske indvendige mål for en komponent.

F.eks. For cirkulærcylindriske rør er dimensionen den indvendige diameter.

For en brønd med rektangulært tværsnit er dimensionerne længde og bredde af det indvendige tværsnit.

Drænvand

Grundvand og nedsivet overfladevand, der er ledet ind i et bortledningselement, f.eks. et drænrør.

Energilinie

Linie, der angiver den totale hydrauliske energi i en vandstrøm langs en ledningsstrækning.

I afløbsinstallationer ses normalt bort fra hastighedsenergien, hvorfor energilinie og tryklinie er sammenfaldende.

Ved strømning i en ledning, der ikke er under tryk, regnes energilinien at ligge i det strømmende vands overflade.

Ved strømning i en ledning, der er under tryk, regnes energilinien at ligge i højde med opstemningshøjden.

Enkeltmodstande (særlige energitab)

De energitab, der forårsages af tværsnitsændringer, retningsændringer, grenrør og lignende i ledningen.

Faskine

Anlæg til nedsivning af overfladevand i jorden. Anlægget består normalt af et hulrum i jorden fyldt op med singels, plastkassetter eller lignende. Faskiner udføres efter DS 440.

Faldhøjde

Længden af den lodrette projektion af en ledningsstrækning.

Forskydningsspænding  т

Den forskydningsspænding, der er mellem rørvæggen og det strømmende afløbsvand.

Fleksibel samling

En samling som muliggør aksiale forskydninger og vinkeldrejninger mellem de rørender, der samles. Se DS 421.

Forudsat spildevandsstrøm q_S,f

Den vandstrøm, der tilføres afløbsinstallationen fra en installationsgenstand, et gulv afløb eller lignende under forudsætning af normal anvendelse.

Fyldningsforhold f

For en stående afløbsledning er fyldningsforholdet defineret som den del af ledningstværsnittet, der er vandfyldt, når vandstrømmen beregningsmæssigt forudsættes fordelt i en cylinderring langs rørets inderside.

Fællessystem

Afløbssystem, der afleder spilde-, regn- og drænvand gennem samme ledningssystem.

Grundvand

En hydraulisk betegnelse for jordens porevand.

Gulvafløb

Installationsdel bestående af gulvafløbsskål med tilhørende karm, rist og lugtlukke (normalt en vandlås), der kan være udført som en enhed.

Gulvafløbsskål

Installationsdel med tilhørende karm og rist, der fører afløb fra gulv til lugtlukke (normalt en vandlås) eller afløbsrør.

Hovedafløbsledning

Den del af et afløbssystem, som stikledningen tilsluttes, og som fører afløbsvandet til renseanlæg eller recipient.

Husspildevand

Ved husspildevand forstås det fra almindelige husholdninger forekommende spildevand herunder afløb fra vandklosetter. Temperaturen på husspildevand kan diskontinuerligt (maksimalt 2 minutters varighed) nå op på 95 - 100 °C.

Husspildevand kan påregnes at forekomme ved boliger, kontorer, alderdomshjem, hoteller, skoler, offentlige lokaler og lignende.

Højvandslukke

En anordning, der kan lukkes manuelt og/eller automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller i bygningen oven for højvandslukket.

Ikke-udskiftelige ledninger mv.

- i jord:

Ledninger, der er svært tilgængelige for reparation, f.eks. under bygningskonstruktioner.

- i bygninger:

Ledninger, der er svært tilgængelige for reparation, f.eks. i beton-, træ- eller murværkskonstruktioner.

Indvendig diameter

Indvendig rørdiameter efter angivelse i et standardblad, et fabrikantkatalog eller lignende. Det er den indvendige diameter, der skal benyttes ved dimensionering.

Installationsgenstand

Brugsgenstand, apparat eller maskine, hvorfra der udledes spildevand.

Koblingsledning

Ledning, der kun rører afløb fra en installationsgenstand eller et regnvandstilløb.

Ledning, liggende

Ledning med 1000 ‰ eller mindre ledningsfald.

Ledning, stående

Ledning med mere end 1000 ‰ ledningsfald.

Ledningsfald

Forholdet mellem en ledningsstræknings lodrette og vandrette projektion.

Lugtlukke

Anordning der sikrer mod udtrængning af lugt fra afløbsinstallationen til omgivelserne; normalt en vandlås.

Myndighed

Ved myndigheden forstås den stedlige kommunalbestyrelse.

Nedgangsbrønd

Rense- og inspektionsbrønd med adgang for personer til bundløb og de tilsluttede ledninger.

Nedløbsbrønd

Brønd, der modtager regnvand gennem rist og/eller tilsluttet ledning. En nedløbsbrønd er forsynet med sandfang og eventuelt med vandlås.

Nominel indvendig/udvendig diameter

Handelsmæssig betegnelse for størrelsen af et rør eller formstykke efter angivelse i et standardblad, et fabrikantkatalog eller lignende.

Omfangsdræn

Dræn omkring en bygning, der afleder nedsivende overfladevand og grundfugt. Drænsystemer udføres efter DS 436.

Opsamlingskapacitet

En udskillers opsamlingskapacitet er den udskilte stofmængde, der kan rummes i udskilleren.

Opstemning / opstuvning

Den hævning af vandstanden i afløbssystemet, der kan ske ved store vandtilførsler, f.eks. ved regnskyl.

Overfladevand

Fællesbetegnelse for regnvand og andet mindre forurenet afløbsvand, som tilføres fra terræn- eller bygningsoverflader. I normen skelnes ikke mellem overfladevand og regnvand, idet begge dele betegnes regnvand.

Prøveudtagningsbrønd

Brønd til måling og udtagning af vandprøver.

Pumpeanlæg

Anlæg til bortpumpning af afløbsvand. Anlægget består normalt af en eller flere pumper anbragt i en opsamlingsbeholder eller -brønd.

Recipient

Betegnelse for det element, som afløbsvandet tillades afledet til, dvs. vandløb, søer og havet eller jorden.

Regnvand

Vand fra nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, men som afledes direkte fra tage, terræn mv. Se også " overfladevand".

Regnvandsanlæg

Anlæg, hvor regnvand fra tagflader opsamles og bruges til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger og boliglignende byggeri.

Regnvandstank

Tank, hvor regnvand fra tagflader opsamles til brug til wc-skyl og vaskemaskiner. Det tilledte regnvand fra tagfladerne til tanken skal have passeret et filter, hvor organisk materiale fjernes fra regnvandet.

Relativ vanddybde

For en liggende afløbsledning er den relative vanddybde defineret som y:d_i.

Renseadgang

Adgangsmulighed til en afløbsinstallations indre, som kan anvendes til indføring af renseværktøj eller rensemidler.

Rense- og inspektionsbrønd

Brønd til indføring af renseredskaber og kontrol udstyr, f.eks. spuleredskaber og TV-inspektionsudstyr, i de ledninger, der er tilsluttet brønden. Se også "brønd".

Retningsændring α

Vinklen (α) mellem en ledning før og efter en retningsændring.

Samleledning

Ledning, som fører afløb fra mere end én installationsgenstand eller fra mere end ét regnvandstilløb.

Sanitetsgenstand

Installationsgenstand til personlig hygiejne, vask, madlavning og lignende, f.eks. wc, håndvask, køkkenvask, brusebad, badekar samt vaske- og opvaskemaskine.

Selvrensningsevne

En afløbsstrøms evne til at medrive faste partikler, som ellers ville blive udskilt i ledningen.

Separatsystem

Afløbssystem, der afleder spildevand gennem et og regnvand samt drænvand gennem et andet ledningssystem.

Skyllevandsmængde

Den vandmængde, der tilføres afløbssystemet fra en cisterne eller en skylleventil ved skylning af et wc, et urinal eller lignende sanitetsgenstand.

Spildevand

Vand, som er biologisk, kemisk, fysisk eller termisk forurenet, og som ikke kan henregnes til en af kategorierne regnvand eller drænvand.

Stikledning

Administrativ betegnelse for den del af forbindelsen mellem afløbsinstallationen og hovedafløbssystemet, der er uden afgreninger. En stikledning kan yderligere være opdelt i en offentlig og en privat del. (Normalt ved grundens grænse).

Stiv samling

Samling, som ikke er fleksibel.

Stående ledning uden liggende del

En i det væsentlige stående ledning, hvor længden af indskudte liggende dele er korte (< ca. 0,3 m).

Tilbageløbsstop

En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller i bygningen oven for tilbageløbsstoppet.

Tilslutningsledning

Ledning, der fører fra sanitetsgenstand(e) til lugtlukke. Ledningen kan føre afløb fra flere sanitetsgenstande.

Tilslutningsvinkel α

Vinklen (α) mellem tilsluttet ledning og den ledning, den tilsluttes.

Tør ledning

Ledning i jord, der fører regnvand til nedløbsbrønd. Ledningen kan være fælles for flere regnvandstilløb.

Udluftet ledning

Afløbsledning neden for en udluftning.

Udluftning / lufttilførsel

Anordning, der sikrer lufttilførsel til udluftningsledning og udligner over- og undertryk.

En udluftning er en åbning til det fri.

Udluftningsledning

Ledning, der tilfører luft udefra til afløbsledninger. Ledningen fører ikke afløbsvand.

I bygninger:
- Ledninger, der er tilgængelige for reparation efter demontering af dækplader og lignende, der primært har til formål at skjule installationen.

Vakuumventil
Ventil, der åbner for lufttilførsel til en ledning, hvis der er undertryk i ledningen.

Vandlås
Lugtlukke, hvor lukket tilvejebringes af vand. En vandlås' dimensioner kan angives ved dimensioner på indløb, udløb samt på vandlukkets højde. Hvor indløb og udløb har samme dimension, angives normalt kun en dimension.

Ventilationsledning
Ledning, der ventilerer (gennemlufter) dele af en afløbsinstallation og/eller et hovedafløbssystem til det fri og fjerner giftige luftarter.

DS 436                                                                                

Arealer

I denne norm (DS 436) veje og befæstede eller ubefæstede pladser.

Basen

Sideordnet betegnelse for omgivelserne.

Bortledningselement

Den del af drænsystemet, som opsamler og bortleder drænvandet fra konstruktioner; jordbygværker og arealer.

Drænsystemet

Et drænsystem består normalt af 3 elementer:

1.    omgivelserne (basen)

2.    filterelementet

3.    bortledningselementet.

Drænsystemet afsluttes ved vandets afledning i nedløbsbrønde og pumpe-brønde eller i et regnvands systems nedgangsbrønde eller undtagelsesvis til faskiner.

Enskornet materiale

Materiale med lavt uensformighedstal, normalt mindre end 2.

Filterelement

Den del af drænsystemet, der transporterer vandet fra omgivelserne til bortledningselementet og hindrer uønsket materialetransport.

Fraktion

Den del af et materiale, hvis kom ligger mellem to nærmere angivne kornstørrelse.

Gennemfald

Den del af et materiale, hvis kom passerer en given sigte.

Gradient

Ændringen i grundvandets trykniveau pr. længdeenhed i strømretningen.

Graderet (gradueret) materiale

Materiale med uensformighedstal normalt større end 2 og mindre end 5.

Grundvand

Vand i jord, hvor trykniveauet (porevandstrykket) mindst er lig med   atmosfæretrykket.

Grundvandsmagasin

Permeabelt jordlag, hvor alle porer er fyldt med vand.

Grundvandsspejl

Det niveau, hvor grundvandets trykniveau (porevandstrykket) er lig med atmosfæretrykket.

Gulvdræn

Drænsystem til bortledning af tilstrømmende grundvand under gulv mod jord indenfor bygningsperiferien.

Jordbygværk

I denne norm (DS 436) f.eks. skråninger og dæmninger.

Kapillarbrydende lag

Et materialelag, der forhindrer kapillær vandtransport på grund af porestørrelsen i laget.

Kapillaritet

Evne til opsugning af vand som følge af hårrørsvirkning.

Kapillær barriere

Strømningshæmmende grænselag, f.eks. mellem to granulatlag med aftagende kapillaritet.

Kapillær stighøjde

Opsugningshøjde for vand i et materiale.

Konstruktion

I denne norm f.eks. bygninger, tunneler, fjernvarmekanaler, støttemure og broer.

Kornstørrelse

En karakteristisk dimension for en partikel bestemt ved sigtning eller sedimentation.

Løbende kontrol

Kontrol af alle forudsætninger, arbejdsoperationer og materialer, tilførte som stedlige, hvormed et drænsystem opbygges.

Løbende kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af løbende kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Omgivelserne

De materialer, intakte og tilbagefyldte, fra hvilke grundvandet afIedes til filterelementet.

Overfladevand

I denne norm (DS 436) vand, som ikke er trængt ned i jorden.

Permeabilitet

Et materiales gennemtrængelighed for vand.

Permeabilitetskoefficient (hydraulisk ledningsevne)

En talmæssig størrelse for materialets permeabilitet ved en given temperatur. Størrelsen angives for vand oftest gennem vandmættet materiale.

Primært grundvandsspejl

Det nederste og egentlige sammenhængende grundvandsmagasins vandspejl.

Repræsentativ kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang - blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene - vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede.

Repræsentative kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan helt eller delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af repræsentativ kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Sekundært grundvandsspejl

Et begrænset grundvandsmagasins vandspejl.

Stikprøvevis kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang er begrænset. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.

Terrændræn

Drænsystem under veje og pladser og i og omkring jordbygværker til bortledning af tilstrømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.

Tæppedræn

Sammenhængende, horisontalt drænlag af granulater, måtter eller plader.

Uensformighedstal

Mål for hældningen af et materiales kornkurve. Sædvanligvis anvendes uensformighedstallet U = d₆₀: d_I0, hvor d₆₀ og d_I0 betegner kornstørrelserne svarende til henholdsvis 60 % og 10 % gennemfald ved sigteanalyse.

Velgraderet (velgradueret) materiale

Materiale med højt uensformighedstal, normalt større end 5.

Vægdræn

Drænsystem af granulater, måtter eller plader placeret mod lodrette eller skrå udvendige konstruktionsflader til bortledning af til strømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.

DS 437                                                                                 

Anlæg

Cotangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Anlægget angives som en brøk eller et enkelt tal.

Begrænset kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang er reduceret. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.

Bundbredde

Bredden af en udgravning målt i niveau med underkant udjævningslag.

Bæreevne i jord

Maksimalt tilladelig belastning på et rør under givne belastnings- og understøtningsforhold.

Cirkulære rør

Rør med udvendigt og indvendigt cirkulært cylindrisk tværsnit.

Fjernveje

Veje, som forbinder byer og landsdele med hinanden.

Fordelingsveje

Veje, som forbinder de enkelte områder inden for bydelene med hinanden og med bydelscenteret. Derudover giver de forbindelser til byens primærveje.

Gennempressede rør

Rør, som er placeret i deres endelige position ved at blive presset igennem jorden, dvs. uden åben udgravning.

Gravbredde

Bredden af en udgravning målt i niveauet med røroverside.

Gravitationsledninger

Ledninger, hvor transporten alene sker med tyngdekraften.

Grundforstærkning

Udskiftning af ikke bæredygtige lag under en rørledning med et stabilt lag.

GT- rør

Rør udført efter DS 400.3.1 enten som cirkulære mufferør - GTM - eller som falsrør med fod - GTF.

GTF og GTM

Se GT - rør.

Hældning

Tangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Hældningen angives i procent (promille) eller som en brøk, hvis tæller i almindelighed er 1.

Jordlast

Påvirkningen på et rør fra jorden (fylden) over og omkring røret.

Jorddækning

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs overside.

Karakteristisk styrke

Ved den karakteristiske styrke for betonrør efter DS 400 forstås 10% fraktilen, dvs. den værdi under hvilken 10% af prøvningsresultaterne vil befinde sig ved uendelig mange målinger.

Konsolideringsmodul

Konsolideringsmodulen for omkringfyldningen bestemmes af K = σ/ε, hvor ε er tøjningen ved konsolidering fra spændingen nul til spændingen σ, som målt på primærgrenen i et sædvanligt konsolideringsforsøg.

Ledningsgrav

Udgravning for ledningsanlæg i jord.

Lægningsdybde

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs bundløb.

Løbende kontrol

Kontrol af alle arbejdsoperationer og materialer, tilførte som stedlige, hvormed et ledningsanlæg opbygges. Løbende kontrolmålinger af jordbundsforhold, tilfyldningsmaterialer og tilfyldningsarbejde kan dog erstattes af målinger på prøve strækninger efterfulgt af løbende kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Offentlig kontrol

Kontrol af et arbejde eller en leverance foretaget af en kontrolinstans, som er etableret i overensstemmelse med DIF's Standardvedtægt for frivillige kontrolordninger eller en tilsvarende kontrolinstans, eksempelvis Betonvarekontrollen.

Omkringfyldning

Fyldning omkring rør og indtil mindst 0,10 m over røroverside.

Primærveje

Veje, som forbinder bydelene med hinanden og med bycenteret. Vejene giver endvidere tilslutning til landets fjernveje.

Repræsentativ kontrol

Kontrol hvis hyppighed og omfang - blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene - vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede.

Stive rør

Rør, hvis stivhed S_R er væsentlig større end omkringfyldningsmaterialets konsolideringsmodul.

Støtte lag

Gruslag, som danner understøtning for udvendigt cirkulære rør.

Tilfyldning

Opfyldning af ledningsgrav fra overkant af omkringfyldning til terræn i (overside af evt. vej befæstelse).

Trafiklast

Den største vertikale påvirkning på et rør fra en bevægelig last, der består af koncentrerede belastninger og virker på terrænet. i

Transportat

Stof som transporteres.

Trykledninger

Ledninger, hvor transporten sker ved tryk eller under vakuum.

Udjævningslag

Lag, som etableres på bund af ledningsgrav (evt. på grundforstærkning) inden rørlægning.

DS 440                                                                                

Afløbsanlæg

Et afløbssystem fortrinsvis på privat grund til bortledning og mekanisk rensning af husspildevand fra installationsgenstande.

Afløbsinstallation

Den del af et afløbssystem, der er beliggende i bygninger med tilhørende grund.

Bundslamvolumen

Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret til opbevaring af slam efter bundfældning (bundslam) og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.

Drænvand

Grundvand og nedsivet overfladevand, der er ledet ind i bortledningselement f.eks. drænrør.

Faskine

Nedsivningsanlæg for overfladevand og drænvand.

Fordelings arrangement

 Bygværk imellem mekanisk rensningsanlæg og sivedræn, hvori det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg fordeles ligeligt til alle sivedræn.

Flydeslamvolumen

Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret i til opbevaring af flyde slam efter udskillelse og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.

Grundvand

Vand i jord, hvor porevandtrykket mindst er lig med atmosfæretrykket.

Husspildevand

Spildevand fra afløbsinstallationer i almindelige husholdninger, eller spildevand som kan sidestilles hermed, hvad biologisk, kemisk, fysisk eller termisk forurening angår. Der skelnes i denne norm ikke mellem forskellige typer husspildevand.

Installationsgenstand

Brugsgenstand, apparat eller maskine, hvorfra der bortledes husspildevand.

Mekanisk rensningsanlæg

Anlæg, i hvilket der foregår en udskillelse baseret på forskel i densitet (udskillelse af bundfældelige stoffer og flydestoffer). I anlægget underkastes det tilledte vand en sådan behandling, at det kan bortledes ved nedsivning. Endvidere sker der en opbevaring og delvis nedbrydning af tilbageholdt stof indtil tømning af tanken. Tidligere anvendte betegnelser for mekaniske rensningsanlæg for husspildevand er f.eks. septiktank og emscherbrønd.

Nedsivningsanlæg

Anlæg, fra hvilket det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg afledes til jorden.

Nedsivningsareal

Det areal under sivedræn, omkringfyldningsmateriale og faskine, hvorfra nedsivning foregår.

Omkringfyldningsmateriale

Stenmateriale omkring sivedræn.

Overfladevand

Fællesbetegnelse for regnvand og andet forurenet vand, som tilføres fra terræn og bygningsoverflader.

Personækvivalent (pe)

Belastningstal svarende til den vand- og forureningsmængde, som kan påregnes fra en fastboende person i helårsbolig.

Recipient

Betegnelse for det økologiske element, som modtager tilledt vand fra det mekaniske rensningsanlæg.

Regnvand

Se overfladevand.

Sivedræn

Rør, der fordeler det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg til nedsivning i jorden.

Tilløbssystemet

Afløbsinstallationen incl afløbsledninger i jord frem til det mekaniske rensningsanlæg.

Vandvolumen

Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen under afløbskoten, hvor partikler med densitet større end vands densitet bundfældes, og som ikke er reserveret til bundslam (bundslamvolumen) eller flydeslam (flydeslamvolumen).

DS 475                                                                                

Advarselsbånd

Bånd, hvis formål er at advare om, at der under det er en ledning.

Afdækning

Plade, flise eller andet, hvis formål er at give mekanisk beskyttelse af en ledning under den.

Anlæg

Forholdet mellem en skrånings vandrette og lodrette mål. Anlægget angives som et enkelt tal.

Banket

Vandret del af tværsnittet i siden af en udgravning

Befæstelse

Lagdelt system af naturligt forekommende eller særligt behandlede materialer udlagt på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej. Befæstelsen kan eventuelt bestå af kun et lag (f.eks. dybdeasfalt).

Befæstet areal

Areal, hvis befæstelse mindst indeholder et bærelag.

Begrænset kontrol

Sideordnet betegnelse for stikprøvevis kontrol.

Belægning

Alle lagene i en befæstelse, der ligger over bundsikringslaget eller direkte på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej, når bundsikringslag ikke forefindes.

Beskyttelsesrør

Rør, som yder ekstra sikkerhed for ledningen eller for transportatet.

Blød bund

Naturlig forekomst med ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.

Bundbredde

Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag, dog underkant af ledning, hvis der ikke er udjævningslag.

Bundsikringslag

Lag i en befæstelse mellem råjordsoverflade og bære lag eller mellem tilfyldning i ledningsgrav i vej og bærelag. Det udføres af frostsikkert materiale, normalt sand eller grus, men også andre kornede materialer kan anvendes.

Bærelag

Del af belægning, hvis primære funktion er at give belægningen den ønskede bæreevne.

Foring, indvendig

Indvendig forstærkning eller tætning af rørledning med eller uden ændring af diameteren.

Friktionsjord

Jord uden udpræget sammenhæng mellem partiklerne (sand, grus mv.).

Føringsrør

Rør, som sikrer passage gennem jorden til en ledning.

Gravdybde

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til underbund (evt. grundforstærkning).

Graveprofil

Tværsnit af en grav, der angiver dybder, bredder, anlæg og banketter.

Grube

Del af en ledningsgrav, der er bredere og/eller dybere end den tilstødende grav, eller en kort grav uden sammenhæng med en ledningsgrav.

Som eksempler kan nævnes startgrube, modtagegrube, grube ved prøvegravning, splejsehul eller anden arbejdsgrube til samling af en ledning. En beskeden udvidelse af graven, fordi ledningsanlægget fylder mere ved en samling, regnes ikke som en grube.

Grundforstærkning

Forstærkning af underbunden med henblik på at undgå bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsproblemer.

Hældning

Forholdet mellem en skrånings lodrette og vandrette mål. Hældningen angives i procent eller promille.

Jorddækning

Den korteste afstand mellem terræn (overside af evt. befæstelse) og ydersiden af en ledning (evt. førings- eller beskyttelsesrør).

Jordfortrængning

Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at der skabes plads til ledningen, uden at den tilsvarende jord fjernes.

Kohæsionsjord

Jord, hvis egenskaber præges af sammenhæng mellem partiklerne (ler, silt mv.).

Kædegravning

Gravning med et sæt knive eller tænder monteret på en kæde eller et hjul, der under rotation presses fra jordoverfladen gennem jorden således, at der opstår en åben rende.

Ledning

Kabel eller rørledning.

Ledningsanlæg

Ledning eller samhørende ledninger, evt. med beskyttelseskonstruktion.

Ledningszone

Den zone omkring en ledning, hvor krav til materialer og komprimering især bestemmes af hensynet til ledningen, under og efter udførelsen.

 Lægningsdybde

Den lodrette afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til ledning. Afhængigt af sædvane for de forskellige slags ledninger angives dybder til overside af ledning (f.eks. vandledning), til bundløb i ledning (f.eks. afløbsledning) eller til underside af ledning (f.eks. fjernvarmeledning).

Løbende kontrol

Kontrol af alle forudsætninger, arbejdsoperationer og materialer, tilførte som stedlige, hvormed et ledningsanlæg opbygges.

Løbende kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af løbende kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Multirør

Bundt af rør, der leveres som flere mindre rør sammenholdt af bestandigt materiale.

Nedpløjning

Etablering af ledning i jord med en bugseret eller selvkørende ledningsplov, hvis skær ved passage gennem jorden efterlader en eller flere ledninger og evt. advarselsbånd eller afdækning.

Omkringfyldning

Lag på siden af og umiddelbart over ledningen.

Opblødt bund/jord

Underbund eller jord, der som følge af anlægsaktiviteter har ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.

Oplukning

Fjernelse af det øverste lag i et befæstet eller ubefæstet areal.

Oplukningsbredde

Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med oversiden af det omliggende areal.

Overfladelag

Øverste lag i et ubefæstet areal.

Repræsentativ kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang - blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene - vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede.

Repræsentative kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan helt eller delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af repræsentativ kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Stikprøvevis kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang er begrænset. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.

Støttelag

Gruslag, som giver støtte på siderne af et rør.

Tilfyldning

Laget mellem omkringfyldning og befæstelse eller overfladelag.

Tracé

Linie, der angiver midten af et langt anlæg, som f.eks. en ledning, i plan og om ønsket også vertikalt.

Transportat

Stof eller energi, som transporteres i en ledning.

Ubefæstet areal

Areal uden bære lag.

Udjævningslag

Lag, som etableres i bunden af en ledningsgrav (evt. på grundforstærkning) inden lægning af ledning.

Underboring

Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at jorden fjernes i det volumen, som udfyldes af ledningen, subsidiært af et borerør.

Vejbefæstelse

Sideordnet betegnelse for befæstelse.

Vejbelægning

Sideordnet betegnelse for belægning.

Vejsyn

Besigtigelse og registrering af en vejoverflades tilstand.

© Copyright 2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk