Kloakviden.dk
 

Klik her for at redigere underoverskriften.

Drift og vedligeholdelsesvejledning.


Der skal ifølge ”Norm for afløbsinstallationer”, DS 432.4 udarbejdes nødvendige vejledninger på dansk i brug, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer. Vejledningen skal sikre mulighed for, at:


  • der opnås en tilfredsstillende bortledning af afløbsvandet

  • ressourceforbruget bliver passende lille

  • risikoen for skader og ulemper bliver passende lille

  • omgivelserne ikke påføres risiko for sikkerhed og sundhed.


Kloakmesteren er ansvarlig for, at vejledningen foreligger ved ibrugtagningen af den færdige afløbsinstallation. Han er endvidere ansvarlig for, at ejeren eller brugeren er bekendt med betjeningen af specielle anlæg, og at det ligeledes er ejeren eller brugeren, der er ansvarlig for anlæggets fremtidige tilstand og vedligeholdelse.

Nedennævnte er forslag til udformningen af driftsvejledning for de enkelte anlæg. 

Vejledningerne i brug, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer kan ofte samles i én vejledning og bør kun omfatte forhold, der er relevante for den pågældende situation (afløbsinstallation).


Brugervejledning

Det er ofte overladt til brugeren selv at finde ud af, hvad han kan bruge sin afløbsinstallation til. De driftserfaringer, der samles på den måde, kan være meget dyre, både for brugeren selv og for andre, især det offentlige. Derfor bør brugeren i en skriftlig instruktion oplyses om, at en afløbsinstallation ikke må tilføres:


  • spildevand med stoffer, der kan give anledning til aflejringer af slam, eller faste partikler som sand, gips eller jernspåner, der kan give skader på afløbsledninger, renseanlæg eller recipient

  • spildevand med stoffer, der indebærer brandfare eller eksplosionsfare, der gør oprensningsarbejdet farligt

  • spildevand med en højere temperaturer end ledninger, renseanlæg eller recipient kan tåle

  • spildevand med stoffer, herunder gifte, der kan give skader på afløbsledninger, renseanlæg eller recipient

  • spildevand med genstande der kan give forstoppelser.


En særdeles vigtig foranstaltning er almindelig oplysning om, hvad man må putte i wc'et. Hygiejnebind, papirbleer, vatpinde og klude skyllet ud i wc'et er en meget almindelig årsag til forstoppelser. En rigtig anbragt affaldsspand med tydelig angivelse af, hvad der skal puttes i den og ikke i wc'et, kan forhindre mange gener.


           Drifts- og vedligeholdelsesvejledning kan hentes via dette link