DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE
|
|
|
Der skal ifølge ”Norm for afløbsinstallationer”, DS 432.4 udarbejdes nødvendige vejledninger på dansk i brug, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer. Vejledningen skal sikre mulighed for, at:
der opnås en tilfredsstillende bortledning af afløbsvandet
ressourceforbruget bliver passende lille
risikoen for skader og ulemper bliver passende lille
omgivelserne ikke påføres risiko for sikkerhed og sundhed.
Kloakmesteren er ansvarlig for, at vejledningen foreligger ved ibrugtagningen af den færdige afløbsinstallation. Han er endvidere ansvarlig for, at ejeren eller brugeren er bekendt med betjeningen af specielle anlæg, og at det ligeledes er ejeren eller brugeren, der er ansvarlig for anlæggets fremtidige tilstand og vedligeholdelse.
Nedennævnte er forslag til udformningen af driftsvejledning for de enkelte anlæg.
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
Vejledningerne i brug, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer kan ofte samles i én vejledning og bør kun omfatte forhold, der er relevante for den pågældende situation (afløbsinstallation).
Det er ofte overladt til brugeren selv at finde ud af, hvad han kan bruge sin afløbsinstallation til. De driftserfaringer, der samles på den måde, kan være meget dyre, både for brugeren selv og for andre, især det offentlige. Derfor bør brugeren i en skriftlig instruktion oplyses om, at en afløbsinstallation ikke må tilføres:
spildevand med stoffer, der kan give anledning til aflejringer af slam, eller faste partikler som sand, gips eller jernspåner, der kan give skader på afløbsledninger, renseanlæg eller recipient
spildevand med stoffer, der indebærer brandfare eller eksplosionsfare, der gør oprensningsarbejdet farligt
spildevand med en højere temperaturer end ledninger, renseanlæg eller recipient kan tåle
spildevand med stoffer, herunder gifte, der kan give skader på afløbsledninger, renseanlæg eller recipient
spildevand med genstande der kan give forstoppelser.
En særdeles vigtig foranstaltning er almindelig oplysning om, hvad man må putte i wc'et. Hygiejnebind, papirbleer, vatpinde og klude skyllet ud i wc'et er en meget almindelig årsag til forstoppelser. En rigtig anbragt affaldsspand med tydelig angivelse af, hvad der skal puttes i den og ikke i wc'et, kan forhindre mange gener.
Driftsvejledningen bør også indeholde oplysning om anlægsdele, der stiller krav om aktiv indsats fra brugeren for at fungere efter hensigten. Det kan f.eks. være:
højvandslukker
utraditionelle betjeningsmetoder, f.eks. for wc'er
tømning af udskillere og neutralisatorer mv.
Driftsvejledningen i betjeningen af enkelte installationer bør udformes, så de kan anbringes i nærheden af installationsgenstanden. Et andet vigtigt element i en driftsvejledning er et ajourført afløbstegning med markering af alle installationer, der kræver regelmæssigt tilsyn.
En vedligeholdelsesvejledning er en forebyggende vejledning, der kan hindre, at der opstår driftsforstyrrelse i en afløbsinstallation. I det følgende er angivet en række eksempler på, hvad en vedligeholdelsesvejledning for forskellige afløbskomponenter bør indeholde.
Nedgangsbrønde bør jævnligt oprenses for grus, sand, småpinde o.l., der er faldet gennem nøglehuller, ligesom en almindelig oprensning af bundrender bør ske jævnligt. Dækselkarme skal jævnligt rengøres, og såvel karme som dæksler bør med mellemrum stryges med asfalt el. lign., så dæksler og karme ikke ruster sammen.
Slamrummet bør jævnligt oprenses for blade og sand mv. Det er vigtigt at eventuelle tilslutninger af dræn, tagnedløb og afløb fra lyskasser holdes fri, så tilstrømningen ikke hindres. Dæksler, riste og karme skal vedligeholdes som nævnt under nedgangsbrønde.
Fedtudskillere skaloprenses jævnligt. Intervallet afhænger af belastningen, men bør ikke overstige 1 måned. Det udskilte stof må ikke tilføres kloakken andetsteds, men bortskaffes på anden måde efter kommunens anvisning. Efter tømning skal udskilleren fyldes med vand.
Benzin- og olieudskillere skal tømmes jævnligt og mindst en gang om året. Det udskilte stof bortskaffes efter kommunens anvisning, som regel til en modtagestation for olie- og kemikalieaffald. Efter tømning skal udskilleren fyldes med vand.
Mekaniske renseanlæg (septiktanke)
Et mekanisk renseanlæg i forbindelse med én bolig er dimensioneret til tømning én gang om året. Efter tømning skal anlægget fyldes med vand.
Kældernedgange, lyskasser mv.
Da kældernedgange og lyskasser udgør en slags vindfælde, er der stor mulighed for ophobninger af blade, papir, sand og lignende, der kan tilstoppe afløbene, og der bør derfor holdes rent disse steder. Det bør også jævnligt kontrolleres, at eventuelle vandlåse er intakte.
Tagrender og tagbrønde er særlig udsatte for tilstopning med blade og småkviste, og de bør derfor oprense s hvert efterår.
Gulvafløb, hvor der under overristen er tilsluttet afløb fra brusere, håndvaske eller badekar, er særlig udsatte for forstoppelser af hår mv. Der bør foretages jævnlig oprensning. Vandlås i gulvafløb skal demonteres og renses grundigt.
Vandlåse, der tilføres meget små vandmængder kombineret med relativ stor forurening, er udsat for forstoppelser. Der bør med mellemrum foretages en kraftig gennemskylning af vandlåsen. Problemet er særligt aktuelt ved pungvandlåse på håndvaske i separate wc-rum.
Start-, stop- og alarmfunktioner i pumpeanlæg bør jævnligt gennemprøves, og almindelig service bør foretages rutinemæssigt og i overensstemmelse med vejledningen fra pumpefabrikanten. Det anbefales at sørge for en vedligeholdelsesordning, eventuelt ved pumpeleverandørens mellemkomst.
Det kan ske at udluftningsledninger tilstopper og årsagen er da ofte, at fugle bygger rede i selve røret. Opdages fuglereder, bør de fjernes for at undgå lugtgener, dels fordi vandlåse udsuges, dels fordi overtryk i ledningssystemet i stedet udlignes gennem dæksler på steder, hvor lugten kan være til stor gene. Redebyggeri kan forhindres, hvis udluftningen forsynes med et trådnet.
|
|
|
|
Siden er sidst opdateret mandag den 18. januar 2010, 13:45:48 |
©
Copyright
2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk