Driftsvejledning for beplantet fiIteranlæg
Deres spildevand afledes til et beplantet filteranlæg. Anlægget består af en
bundfældningstank, en pumpebrønd, en udløbsbrønd med anordning for recirkulering
og filteranlægget. Den vedlagte plan viser, hvor de enkelte dele er placeret.
Anlægget er dimensioneret for XX personer, svarende til en vandmængde på YY
liter pr. døgn.
Afløb fra køkken, bad og toilet er tilsluttet bundfældningstanken. I bundfældningstanken udskilles stoffer, der kan bundfældes og flyde op fra spildevandet. Der dannes derfor både bundslam og flydeslam i tanken. Slammet går i forrådnelse, og der dannes ildelugtende gasarter.
For at opnå den bedste funktion af anlægget, bør denne driftsvejledning følges.
Tanken skal tømmes med en slamsuger mindst en gang om året.
Efter tømning skal tanken fyldes 3/4 med vand.
Dækslet over tanken må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for tilsyn og tømning.
Udluftningsrørets funktion må ikke hindres ved tildækning eller lignende.
Til bundfældningstanken må der ikke ledes kemikalier, der kan standse rådneprocessen f.eks. benzin, olie, terpentin, stærke kalkfjerningsmidler m.m.
Koldt vand i store mængder. f.eks. regnvand og drænvand, må ikke ledes til bundfældningstanken.
Ting som ikke eller kun vanskeligt går i forrådnelse, bør ikke tilledes bundfældningstanken. Det kan f.eks. være kaffegrums, cigaretskod, klude, bleer, hygiejnebind m.m.
Hvis kommunen ikke har fast tømningsordning, anbefaler undertegnede, at De tegner kontrakt med slamsugerfirmaet NN. Sugekop pen 7. 2860 Søborg.
I det beplantede filteranlæg sker den biologiske rensning af spildevandet. Det
er derfor vigtigt, at mikroorganismerne i filteranlægget sikres optimale
forhold. For at sikre den bedste drift af anlægget. skal følgende iagttages:
Dækslet på pumpebrønden må ikke tildækkes, og skal være tilgængeligt for inspektion.
Pumpebrønden efterses mindst en gang om året for at se, om der findes aflejringer i brønden. Evt. bundslam fjernes.
Pumpen tilses og kontrolleres i henhold til leverandørens anvisning, dog mindst hvert 2. år.
Funktionen af flyderkontakten kontrolleres mindst en gang om året.
Fordeleranordningen i udløbsbrønden tilses og renses jævnligt, gerne hver tredje måned.
Filteranlægget må ikke belastes med færdsel, så filteret komprimeres.
Fordelerrørene øverst i anlægget bør gennemskylles hvert 2. - 3. år for at undgå tilstopning af slam.
Det første år holdes anlægget helt fri for ukrudt.
Efter 1. vækstsæson efterplantes, hvis en del af tagrørene er gået ud.
Dødt plantemateriale må ikke fjernes om efteråret, men kan fjernes i det sene forår. Pas på ikke at beskadige de nye skud.
Hvis der opstår
stuvning af vand på overfladen af filteranlægget. skal anlægget tages ud af
drift i en 2-3 ugers periode. Er dette ikke tilstrækkeligt. kan det efter
endnu et forsøg blive nødvendigt at opgrave og udskifte de øverste 10 - 20
cm filtersand.
Opstår der alligevel problemer med anlægget, er De velkommen til at kontakte undertegnede.
Dato, firma, underskrift (underskrevet af den autoriserede kloakmester).
|
|
|
|
Siden er sidst opdateret mandag den 18. januar 2010, 13:56:53 |
©
Copyright
2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk