Driftsvejledning for pumpebrønd
I forbindelse med Deres afløbsanlæg er der installeret en pumpebrønd for spildevand. Den vedlagte plan i målestoksforhold 1:100 viser, hvor pumpebrønden er placeret og hvilke afløbsinstallationer der er tilsluttet.
For at opnå de bedste og sikreste driftsbetingelser af anlægget, kræves et jævnlig tilsyn og pasning af afløbsanlægget og denne driftsvejledning bør derfor følges:
Dækslet på pumpebrønden må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for inspektion og vedligeholdelse.
Pumpebrønden efterses mindst én gang om året for at se, om der findes aflejringer i brønden - evt. bundslam fjernes.
Pumpen tilses og kontrolleres i henhold til leverandørens anvisning dog mindst hvert 2. år.
Funktionen af flyderkontakten (start/stop) kontrolleres jævnligt (f.eks. mindst én gang om måneden).
Rist og karm bør stryges med kold asfalt én gang årligt.
Er brønden udstyret med alarm kontrolleres denne jævnligt (f.eks. mindst én gang om måneden).
De bør efter strømafbrydelse sikre Dem, at pumpen går i gang igen.
Driftsvejledningen for det øvrige anlæg skal nøje følges.
Opstår der alligevel problemer med anlægget, er De velkommen til at kontakte undertegnede. De kan evt. tegne et abonnement, som indbefatter jævnligt tilsyn og vedligeholdelse af pumpe og installation.
Dato, firma, underskrift (underskrevet af den autoriserede kloakmester).
|
|
|
|
Siden er sidst opdateret søndag den 29. august 2010, 09:50:33 |
©
Copyright
2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk