4.2. Matematisk Koordinatsystem

Systemet består af to tallinier der står vinkelret på hinanden. Krydsningspunktet er liniernes fælles nulpunkt og den positive retning vises med pile. Kan angive et punkts beliggenhed i planen.

Talliniernes positive retninger vises ved pile. Den vandrette linie kaldes x-aksen eller abscisseaksen og den lodrette linie kaldes y-aksen eller ordinataksen. Undertiden træffer man også betegnelserne førsteakse (1. akse) og andenakse (2. akse). Tilsammen kaldes de koordinatakserne.

Skæringspunktet kaldes nulpunktet og betegnes som regel med 0,0. De 4 "rum" som begrænses af akserne kaldes 1., 2., 3. og 4. kvadrant.

Den positive retning i planet kan vises ved en buet pil modsat urvisernes drejning.

Man kan angive et punkts beliggenhed ved at fortælle, hvor langt det ligger fra x-aksen (afstanden kaldes punktets abscisse), og hvor langt det ligger fra y-aksen (punktets ordinat). Visse steder kalder man abscissen for sidetallet og ordinaten for højdetallet.

Afstandene adskilles af komma og omgives af en parentes, f. eks.:

(2,3) - læses: to komma tre

(0,-5) - læses: nul komma minus fem.

Første tal (bogstav) er altid abscissen - x-værdien (afstanden fra y-aksen) - og andet tal (bogstav) er altid ordinaten - y-værdien (afstanden fra x-aksen).

Punktet A har abscissen 4 (x-værdi) - måles på x-aksen fra nulpunktet til skæringspunktet med den vinkelrette fra punkt A. Punkt A har ordinaten 3 (y-værdi) - måles på y-aksen fra nulpunktet til skæringspunktet  med den vinkelrette fra punkt A.

Vil man angive punktet A's beliggenhed, skriver man: A: (4,3). De to tal (bogstaver) i parentesen kaldes punktet A's koordinater.

Alle punkter i 1. kvadrant har positiv abscisse og positiv ordinat (+,+). Punkter i 2. kvadrant har negativ abscisse og positiv ordinat (-,+). Punkterne i 3. kvadrant har punkterne både negativ abscisse og negativ ordinat (-,-). Alle punkter i 4. kvadrant har positiv abscisse og negativ ordinat (+,-).

Læg mærke til at det matematiske system er forskelligt fra landskoordinatsystemet (benyttes inden for landmåling), idet sidstnævnte system har x – aksens positive retning vendt modsat det matematiske og omløbsretningen er med uret.

Vinkler måles i grader °, bueminutter ’ og buesekunder ” og systemet består i alt af 360°.  Et eksempel kunne være 59° 23’ 41”.

Vinkler kan også udtrykkes i Gon^G eller decimal heraf (f.eks. 59,47^G), og dette system har i alt 400^G og  bruges i landskoordinatsystemet (landmåling).