Nedsivning af spildevand foregår dels gennem en septiktank / bundfældningstank, hvor rensningen foregår, og dels ved et nedsivningsanlæg, dvs. fordelerbrønd og sivedræn, hvor spildevandet bliver fordelt og udledt over et større areal.

Bundfældningstanke skal være CE - mærkede og bør modsvare nedenstående rumindhold:

Værdierne gælder altså for mindre bundfældningstanke, dvs. for 1 eller 2 boliger, og hvor tankene bliver tømt min. 1 gang om året for helårsbeboelse, og min. 1 gang hvert andet år for sommerhusbeboelse.

Skema visende standard anlægsstørrelser:

Nedenstående vejledende skema angiver, hvordan antallet af personækvivalenter kan opgøres i forskellige typer af virksomheder, når spildevandet afledes til nedsivningsanlæg:

Skemaet viser antallet af personækvivalenter efter vejledende tekst i DS 440, ”Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning”.

Bundfældningstanke har til opgave bl.a. at::

• sikre sivedrænene mod tilstopning

• udskille bundfældelige stoffer

• tilbageholde flydestoffer

• påbegynde biologisk nedbrydning af organiske stoffer

• opblande vandet (max. 35º C)

• undgå ophvirlvning af slam

• optage og udligne periodevis større vandmængder.

Rådneprocessen i en bundfældningstank virker bedre jo varmere vandet er, og tanken bør ikke, som mange fejlagtig tror, tilføres døde katte, høns, gær eller andet for at fremskynde rådneprocessen! Ved rådneprocessen, som er anaerob (dvs. uden forbrug af ilt), bliver der bl.a. dannet svovlbrinte, metangas, visse salte og slam.

Bundfældningstanken skal placeres således, at inspektion, pasning og tømning er mulig, og skal være opdelt i mindst 2 og maksimalt 3 kamre.

Bundfældningstanken skal udformes, så vandet får længst mulig vej gennem tanken og således, at bundslam og flydeslam holdes tilbage.

Der skal være et højdetab gennem tanken på minimum 50 mm, når der anvendes dykket tilløb, og minimum 100 mm når indløbet udmunder frit i tanken.

Indløbsrøret kan enten have frit indløb i det første kammer eller føres ind via et T-stykke med samme dimension som tilløbet. T-stykket skal føres mindst 0,30 m ned under vandoverfladen og mindst 0,20 m op over vandoverfladen.

Udløbet fra bundfældningstanken skal udføres som et dykket udløb, der føres mindst 0,30 m ned under vandoverfladen. Udløbet kan udføres som T-stykker eller som dykplader, der skal føres mindst 0,20 m op over vandoverfladen.

Bundfældningstanke skal have tætte dæksler og skal være udluftet, helst direkte i den del af tanken, der rummer slamindholdet. Mindre tanke (1 - 2 husstande) kan udluftes gennem tilløbssystemet. Større tanke skal udluftes separat. Ved separat udluftning skal udluftningen, pga. svovlbrinte- og mathangasudviklingen, placeres så højt som muligt i tanken og fortrinsvis i det første kammer (over slamindholdet), og udmundingen over terræn må ikke give anledning til lugtgener.

Bundfældningstanken skal være afdækket med et tæt dæksel, der skal have en styrke svarende til den aktuelle færdsel. Dækslet skal være placeret således på bundfældningstanken, at inspektion, pasning og tømning er mulig, og dækslet må ikke dækkes til med jord.

Tagvand, overfladevand og dræn må ikke føres til bundfældningstanke, ligesom kaffegrums, bleer, cigaretskod, kemikalier, medicinrester og andre ikke nedbrydelige stoffer heller ikke må.

Nedsivningsanlægget har til formål bl.a. at:

• bortlede den vandmængde der til enhver tid måtte komme 

• fordele den givne vandmængde ligeligt over hele nedsivningsarealet

• sikre den fortsatte biologiske nedbrydning.

Nedsivningsanlægget kan etableres enten som et gravitationssystem eller som et pumpesystem, hvor sidstnævnte anbefales, da det giver en bedre fordeling af spildevandet i nedsivningsarealet.

Ved gravitationssystem fordeles spildevandet ligeligt over hele nedsivningsarealet gennem en fordelerbrønd. Sivedrænet kan være 110 pvc, og  hver enkelt ledning må max. være 15 m, have en huldiameter på 5 - 10 mm og ligge med et fald på 5 - 10 ‰. Gravitationssystemet bør kun anvendes ved små anlæg, f.eks. ved énfamiliehuse (5 PE) og hvor 30 m sivedræn er tilstrækkeligt (jordtype A).

Ved et trykfordelingssystem føres vandet fra bundfældningstanken til en pumpebrønd, der pumper spildevandet  ud i sivedrænet. Diameteren på trykledningen er 32 - 40 mm (afhængig af længden), med 2 stk. 5 mm huller/m ledning. Længden på sivedrænet er max. 25 m og kan lægges uden promillefald.

For at tilgodese den fortsatte biologiske nedbrydning af spildevandet og for at få så stor afstand som muligt til grundvandet, bør sivedrænene lægges så tæt mod jordoverfladen som muligt. Lægningsdybden kan derfor sættes til 60 cm. Bunden af fordelerlaget må højst ligge 1,5 m under færdigt terræn.

Jordbunden skal være egnet til nedsivning, og ved normale jordbundsforhold (jordtype A - sandet) kan længden af sivedrænene sættes til 30 m for énfamiliehuse, og 60 m ved   tofamiliehuse. I mere lerholdigt jord (jordtype B) øges længden på sivedrænene til 45 m, henholdsvis 90 m. I ”ren” lerjord må der ikke etableres siveanlæg.

Nedsivningsarealet regnes at være på 1 m² /m, uanset om sivedrænene bliver lagt i sivegrøfter, som er  min. 50 cm, eller de bliver lagt i samme udgravning. Der sker en vis udsivning fra siderne af sivegrøften og en vis spredning i jorden under grøfterne. Den "reelle" nedsivningsbredde regnes således for at være 1 meter, selvom grøften kun er 0,5.

Sivedrænene lægges i vaskede nøddesten (16/32 mm), min. 20 cm under og min. 5 cm over sivedrænene. Stenlaget dækkes over alt af en porøs fiberdug/geotekstil (bør være en ikke vævet type med en vandgennemtrængelighed på 50 - 100 l/m²/sek.) Evt. overlap på min. 30 cm.

Afstanden mellem sivedrænene lagt i samme grav er 1 m. Sivedrænene kan også lægges i hver sin sivegrøft. Her er afstanden minimum 2 m. Baggrunden for, at fordelerrør i sivegrøfter skal lægges med en afstand på minimum 2 meter, er, at det er vanskeligt at udføre dem tættere, uden at der sker sammenskridning.

Jorddækningen må ikke sammenpresses f.eks. ved kørsel med større maskiner og jorden over anlægget må ikke helt eller delvist dækkes af tætte flader, som kan forhindre eller begrænse tilførslen af ilt til anlægget.

Nedsivningsanlægget skal overholde visse generelle afstandskrav, bl.a.:

Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør nedsivningsanlægget overholde nedenstående vejledende afstandskrav:

•   5 m til bygninger og skel

•   5 m til sø, hav, vandløb (efter § 14 - kombineret udlednings- og nedsivningstilladelse)

• 25 m til skrænter, der er stejlere end 250 ‰

• 25 m til grøfter i vej

• 50 m til andet nedsivningsanlæg

•   5 m til faskine

•   5 m til større træer

Afstanden til bygninger uden kælder og til skel kan under gunstige forhold (jordbundsforhold) evt. nedsættes, f.eks. hvis terrænet falder væk fra bygningen og nabogrunden aldrig bliver bebygget, altså henligger som mark.

I visse områder med højt grundvandsspejl, kan det være nødvendigt at hæve selve nedsivningsstrengene (bunden af fordelerlaget) så højt op, at der derved bliver den nødvendige afstand (min. 1 m) til højeste grundvandsstand.

Ovenstående skitse viser denne løsning, hvor vandet bliver pumpet ud i sivedrænene. Endvidere kan det være nødvendigt at udskifte den eksisterende jord med et egnet materiale (som jordtype A).

Driftsvejledning for nedsivning af spildevand.

Se evt. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE.

Nedsivning af renset spildevand

Renset spildevand, fra f.eks. et minirenseanlæg, kan tillades nedsivet i en faskine (eller evt. sivedræn). Ved nedsivning af renset spildevand gælder de samme afstandskrav, der almindeligvis anvendes ved meddelelse af nedsivningstilladelser for husspildevand, bl.a.:

Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør nedsivningsanlægget også overholde de  vejledende afstandskrav, som er nævnt for husspildevand.

Faskine eller sivedræn skal dimensioneres ud fra jordbundsforholdene med sikkerhed for hydraulisk afledning og samtidig også, af hensyn til nedbrydning af aerobt stof, at de belastes alternerede, dvs. med ”tørre og våde” perioder. Dette er muligt at opnå, f.eks. ved overdimensionering.

En forsigtig dimensionering kan foretages ud fra opmagasinering af spildevandsforbruget for et énfamiliehus (5 PE) med et forbrug på 750 liter (0,75 m³) på et døgn (5 x 150). Længden på en stenfaskine (mål 0,5 x 1,0) bliver 0,75 x 100 / 25 / 0,5 = 6 m, hvor hulrumsprocenten er 25 og tværsnitsarealet er 0,5 m².

Ved en faskine opbygget af plastkassetter (0,4 x 0,5 x 1,0) bliver antallet 4 kassetter, hvor hulrumsprocenten er 96 og tværsnitsarealet er 0,2 m² (0,75 x 100 / 96 / 0,2 = 3,9 m eller 4 kassetter).

Hvis nedsivningen etableres som sivedræn vil længden på sivegrøften (mål 0,5 x 0,35) blive 0,75 x 100 / 30 / 0,175 = 15 m, hvor hulrumsprocenten er 30 og tværsnitsarealet er 0,175 m².

I ovenstående eksempler er regnet med egnet jordbund, men en nøjere undersøgelse af jordbunden bør altid foretages, f.eks. ved en manuel infiltrationstest, ved infiltrometer eller ved en mere nøjagtig geoteknisk undersøgelse.

Nedsivning af klorholdigt spildevand

Nedsivning af klorholdigt spildevand kan forekomme fra f.eks.:

• svømmebassiner

• spa- og boblebade

Ved nedsivning af klorholdigt spildevand gælder de samme afstandskrav, der almindeligvis anvendes ved meddelelse af nedsivningstilladelser for husspildevand, bl.a.:

- endvidere skal nedsivningsanlægget overholde min. 10 m til andet anlæg for husspildevand. Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør nedsivningsanlægget også overholde de  vejledende afstandskrav, som er nævnt for husspildevand.

Mindre svømmebassiner og spa-/boblebade kan evt. udføres efter nedenstående skitse. Tømningen af bassiner må ikke foregå automatisk og kan nedsives gennem min. 10 m sivedræn, via bundfældnings-/udligningstank, min. 1 m³ med 1 kammer.

Rensning af vandet foregår ved recirkulering gennem filteranlægget, der rengøres ved returskylning med passende mellemrum. Dette vand føres også til bundfældnings-/udligningstank, min. 1 m³, der tømmes efter behov.

Større svømmebassiner kan ikke afledes til nedsivning, da vandmængden vil være for stor. I stedet kan det udsprøjtes på jordoverfladen, men det skal sikres ved en vandprøve, at vandet er fri for klor, da det kan "svitse" jordoverfladen.

Hvis man undlader at tilsætte klor og lade vandet i bassinet henstå i et par uger eller tre, vil kloren efterhånden være opbrugt (fordampet).

☺TIL TOPPEN

Nedsivning af regnvand

En faskine er et nedsivningsanlæg, der kan modtage regnvand. En faskines størrelse skal dimensioneres ud fra den tilledte vandmængde og jordens beskaffenhed, dvs. jordens evne til at bortlede og rense vandet. Faskinen skal være så stor, at den kan modtage et 10 minutters regnskyl, hvor regnintensiteten i = 140 l/s/ha (dvs. n = ½). Regnintensiteten kan evt. også angives i l/s/m².

Det er kun den del af faskinen, der er over højeste grundvandsspejl og/eller under evt. omfangsdræn, der kan medregnes til det effektive rumfang.

En faskine kan udføres med singels, plastkassetter eller med letklinker (leca) i poser (faskineposer) som fyldmateriale.

En stenfaskines normaldimensioner bør være:
 

Faskinen bør være så smal og langstrakt som muligt, da det giver det største udsivningsareal mod jorden.

En stenfaskine er fyldt med sten, f.eks. singels (32/64 mm), der giver en hulrum på 25 %. Faskinens rumfang for q_R,d = Fr x 140/10.000 x 60 x 10 x 100/25 liter (kan angives i m³ ved at dividere med 1000). Faskinens længde findes ved at dividere det fundne rumfang med faskinens tværsnitsareal (normalt 0,5 m²).

En stenfaskines rumfang kan sættes til 1 m³ faskine/30 m² regnareal. Det kræver dog, at regnintensiteten i = 140 l/s/ha, hulrumsprocenten er 25 og φ = 1,0.

I sandet jord kan faskiner gøres mindre. En stenfaskine bør ikke være mindre end 0,5 m³.

I stedet for et stenmateriale kan en faskine opbygges af regnvandskassetter (plast), hvor hulrumsprocenten er omkring 96 % eller letklinker (ekspanderet ler), der leveres i poser, med et hulrum på ca. 50 %. Ved brug af regnvandskassetter eller faskineposer kan dimensioneringen udføres på samme måde eller efter producenternes vejledning. Se evt. eksempler  på dimensionering af faskiner under support.

Ovenstående metoder er kun vejledende, idet faskiners størrelser i høj grad afhænger af jordbundsforholdene, altså jordens evne til at bortlede vandet. I disse tilfælde regnes med normale jordbundsforhold.

Efter nogen tid kan bunden i faskinen i nogle tilfælde blive tilstoppet af bundfældet slam - der vil altså kun ske nedsivning gennem siderne.
 

Kommunen kan give tilladelse til etablering af faskiner, hvis de placeres min.:

•   5 m fra beboelse og bygninger med kælder

•   2 m fra andre bygninger (garager, udhuse)

•   2 m fra skel

• 25 m fra drikkevandsboringer

• 25 m fra vandløb, sø, hav osv.

Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør en faskine overholde nedenstående vejledende afstandskrav:

• 2 m mellem faskiner

• 5 m til sø, hav, vandløb (efter § 14 - kombineret udlednings- og nedsivningstilladelse).

Der må i øvrigt ikke opstå overfladeafstrømninger eller andre gener. Er kommunen godkendelsesmyndighed må faskiner ikke modtage vand fra offentlige veje, jernbaner eller fra  parkeringspladser til mere end 20 biler. Faskiner må ikke være fælles med hus- eller processpildevand.

En grundejer kan få tilladelse til selv at etablere en faskine fra tagnedløb. Den skal blot ligge på egen grund og være udført efter gældende regler.

Afløb fra kældernedgange, lyskasser, nedkørsler og lign. bør, af hensyn til risiko for oversvømmelse, føres til separat faskine.

Driftsvejledning for faskine.

© Copyright 2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk