Normdefinitioner

Definitionerne er hentet fra de mest anvendte normer inden for kloakeringen og er listet op i alfabetisk rækkefølge. Find det ønskede ords begyndelsesbogstav og tryk.

A

Advarselsbånd

Bånd, hvis formål er at advare om, at der under det er en ledning.

Afdækning

Plade, flise eller andet, hvis formål er at give mekanisk beskyttelse af en ledning under den.

Afløbsanlæg

Et afløbssystem fortrinsvis på privat grund til bortledning og mekanisk rensning af husspildevand fra installationsgenstande.

Afløbsinstallation

Den del af et afløbssystem, der er beliggende i bygninger med tilhørende grund.

Afløbskoefficient φ

En faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der kan påregnes ført til afløbsledningerne.

Afløbsstrøm q

Den afløbsmængde, der pr. tidsenhed gennemløber en ledningsstrækning.

Afløbsstrømmen angives i l/s.

Afløbssystem

Fællesbetegnelse for afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbssystem mv.

Afløbsvand

Fællesbetegnelse for spilde-, regn- og drænvand.

Anlæg

Cotangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Forholdet mellem en skrånings vandrette og lodrette mål. Anlægget angives som en brøk eller et enkelt tal.

Arealer

Veje og befæstede eller ubefæstede pladser.

B

Bagspalte
Mellemrummet mellem bunden af muffen og den yderste plane ende af spidsenden på to samlede rør.
 

Banket

Vandret del af tværsnittet i siden af en udgravning

Basen

Sideordnet betegnelse for omgivelserne.

Basismål
De for et rør eller et tætningselement teoretiske (tilstræbte) mål (dimensioner).

Befæstelse

Lagdelt system af naturligt forekommende eller særligt behandlede materialer udlagt på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej. Befæstelsen kan eventuelt bestå af kun et lag (f.eks. dybdeasfalt).

Befæstet areal

Areal, hvis befæstelse mindst indeholder et bærelag.

Begrænset kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang er reduceret. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.

Begrænset kontrol (DS 475)

Sideordnet betegnelse for stikprøvevis kontrol.

Belægning

Alle lagene i en befæstelse, der ligger over bundsikringslaget eller direkte på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej, når bundsikringslag ikke forefindes.

Beskyttelsesrør

Rør, som yder ekstra sikkerhed for ledningen eller for transportatet.

Blød bund

Naturlig forekomst med ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.

Bortledningselement

Den del af drænsystemet, der opsamler drænvandet fra konstruktioner; jordbygværker, arealer og fører det til afløbsinstallationen.

Brønd

Fællesbetegnelse for rense- og inspektionsbrønde, nedgangsbrønde, prøveudtagningsbrønde, nedløbsbrønde mv.

Brønde består normalt af:

• en brøndbund, hvis dimension kan angives ved dimensionerne på de ledninger, der tilsluttes eller føres gennem brønden,

• et opføringsrør, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål,

• et dæksel eller en rist, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål.

Bundbredde

Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag, dog underkant af ledning, hvis der ikke er udjævningslag.

Bundsikringslag

Lag i en befæstelse mellem råjordsoverflade og bære lag eller mellem tilfyldning i ledningsgrav i vej og bærelag. Det udføres af frostsikkert materiale, normalt sand eller grus, men også andre kornede materialer kan anvendes.

Bundslamvolumen

Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret til opbevaring af slam efter bundfældning (bundslam) og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.

Bygværk

Fællesbetegnelse for bygninger, tunneler, kanaler, støttemure og lignende.

Bæreevne i jord

Maksimalt tilladelig belastning på et rør under givne belastnings- og understøtningsforhold.

Bærelag

Del af belægning, hvis primære funktion er at give belægningen den ønskede bæreevne.

C

Cellegummi
Gummi med luftfyldte celler, hvor de enkelte celler ikke er forbundne med hinanden.

Cirkulære rør

Rør med udvendigt og indvendigt cirkulært cylindrisk tværsnit.

Deformation
En formforandring af et tætningselement fremkaldt af en ydre belastning.

Dimension

Karakteristiske indvendige mål for en komponent.

F.eks. For cirkulærcylindriske rør er dimensionen den indvendige diameter.

For en brønd med rektangulært tværsnit er dimensionerne længde og bredde af det indvendige tværsnit.

Drænsystemet

Et drænsystem består normalt af 3 elementer:

1.    omgivelserne (basen)

2.    filterelementet

3.    bortledningselementet.

Drænsystemet afsluttes ved vandets afledning i nedløbsbrønde og pumpe-brønde eller i et regnvands systems nedgangsbrønde eller undtagelsesvis til faskiner.

Drænvand

Grundvand og nedsivet overfladevand, der er ledet ind i et bortledningselement, f.eks. et drænrør.

Elastomert materiale
Et makromolekylært materiale, som efter en deformation hurtigt og omtrentligt genvinder sin oprindelige form.

Energilinie

Linie, der angiver den totale hydrauliske energi i en vandstrøm langs en ledningsstrækning.

I afløbsinstallationer ses normalt bort fra hastighedsenergien, hvorfor energilinie og tryklinie er sammenfaldende.

Ved strømning i en ledning, der ikke er under tryk, regnes energilinien at ligge i det strømmende vands overflade.

Ved strømning i en ledning, der er under tryk, regnes energilinien at ligge i højde med opstemningshøjden.

Enkeltmodstande (særlige energitab)

De energitab, der forårsages af tværsnitsændringer, retningsændringer, grenrør og lignende i ledningen.

Enskornet materiale

Materiale med lavt uensformighedstal, normalt mindre end 2.

Faldhøjde

Længden af den lodrette projektion af en ledningsstrækning.

Faskine

Nedsivningsanlæg for overfladevand og drænvand.

Filterelement

Den del af drænsystemet, der transporterer vandet fra omgivelserne til bortledningselementet og hindrer uønsket materialetransport.

Fjernveje

Veje, som forbinder byer og landsdele med hinanden.

Fleksibel samling

En samling som muliggør aksiale forskydninger og vinkeldrejninger mellem de rørender, der samles. Se DS 421.

Fleksible rør

Rør, hvis stivhed S_R er væsentlig mindre end omkringfyldningsmaterialets konsolideringsmodul.

Flydeslamvolumen

Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret i til opbevaring af flyde slam efter udskillelse og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.

Fordelingsarrangement

 Bygværk imellem mekanisk rensningsanlæg og sivedræn, hvori det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg fordeles ligeligt til alle sivedræn.

Fordelingsveje

Veje, som forbinder de enkelte områder inden for bydelene med hinanden og med bydelscenteret. Derudover giver de forbindelser til byens primærveje.

Foring, indvendig

Indvendig forstærkning eller tætning af rørledning med eller uden ændring af diameteren.

Forudsat spildevandsstrøm q_S,f

Den vandstrøm, der tilføres afløbsinstallationen fra en installationsgenstand, et gulv afløb eller lignende under forudsætning af normal anvendelse.

Forskydningsspænding  т

Den forskydningsspænding, der er mellem rørvæggen og det strømmende afløbsvand.

Fraktion

Den del af et materiale, hvis kom ligger mellem to nærmere angivne kornstørrelse.

Friktionsjord

Jord uden udpræget sammenhæng mellem partiklerne (sand, grus mv.).

Fyldningsforhold f

For en stående afløbsledning er fyldningsforholdet defineret som den del af ledningstværsnittet, der er vandfyldt, når vandstrømmen beregningsmæssigt forudsættes fordelt i en cylinderring langs rørets inderside.

Fællessystem

Afløbssystem, der afleder spilde-, regn- og drænvand gennem samme ledningssystem.

Føringsrør

Rør, som sikrer passage gennem jorden til en ledning.

Gas

Brændbar luftart til anvendelse i husholdning og erhverv.

Gennemfald

Den del af et materiale, hvis kom passerer en given sigte.

Gennempressede rør

Rør, som er placeret i deres endelige position ved at blive presset igennem jorden, dvs. uden åben udgravning.

Glidesamling
En kompressionssamling, hvor tætningsringen er eller bliver anbragt i sin endelige position på rørets spidsende eller i rørets muffe og forbliver her under samtidig deformation, når rørene samles.
 

Graderet (gradueret) materiale

Materiale med uensformighedstal normalt større end 2 og mindre end 5.

Gradient

Ændringen i grundvandets trykniveau pr. længdeenhed i strømretningen.

Gravbredde

Bredden af en udgravning målt i niveauet med røroverside.

Gravdybde

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til underbund (evt. grundforstærkning).

Graveprofil

Tværsnit af en grav, der angiver dybder, bredder, anlæg og banketter.

Gravitationsledninger

Ledninger, hvor transporten alene sker ved hjælp af tyngdekraften.

Grube

Del af en ledningsgrav, der er bredere og/eller dybere end den tilstødende grav, eller en kort grav uden sammenhæng med en ledningsgrav.

Som eksempler kan nævnes startgrube, modtagegrube, grube ved prøvegravning, splejsehul eller anden arbejdsgrube til samling af en ledning. En beskeden udvidelse af graven, fordi ledningsanlægget fylder mere ved en samling, regnes ikke som en grube.

Grundforstærkning

Forstærkning af underbunden med henblik på at undgå bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsproblemer. Udskiftning af ikke bæredygtige lag under en rørledning.

Grundvand

En hydraulisk betegnelse for jordens porevand. Vand i jord, hvor trykniveauet (porevandstrykket) mindst er lig med  atmosfæretrykket.

Grundvandsmagasin

Permeabelt jordlag, hvor alle porer er fyldt med vand.

Grundvandsspejl

Det niveau, hvor grundvandets trykniveau (porevandstrykket) er lig med atmosfæretrykket.

GT- rør

Rør udført efter DS 400.3.1 enten som cirkulære mufferør - GTM - eller som falsrør med fod - GTF.

GTF og GTM

Se GT - rør.

Gulvafløb

Installationsdel bestående af gulvafløbsskål med tilhørende karm, rist og lugtlukke (normalt en vandlås), der kan være udført som en enhed.

Gulvafløbsskål

Installationsdel med tilhørende karm og rist, der fører afløb fra gulv til lugtlukke (normalt en vandlås) eller afløbsrør.

Gulvdræn

Drænsystem til bortledning af tilstrømmende grundvand under gulv mod jord indenfor bygningsperiferien.

Gummi
Et vulkaniseret elastomert materiale.

Hovedafløbsledning

Den del af et afløbssystem, som stikledningen tilsluttes, og som fører afløbsvandet til renseanlæg eller recipient.

Husspildevand (DS 432.3)

Ved husspildevand forstås det fra almindelige husholdninger forekommende spildevand herunder afløb fra vandklosetter.

Temperaturen på husspildevand kan diskontinuerligt (maksimalt 2 minutters varighed) nå op på 95 - 100 °C.

Husspildevand kan påregnes at forekomme ved boliger, kontorer, alderdomshjem, hoteller, skoler, offentlige lokaler og lignende.

Husspildevand (DS 440)

Spildevand fra afløbsinstallationer i almindelige husholdninger, eller spildevand som kan sidestilles hermed, hvad biologisk, kemisk, fysisk eller termisk forurening angår. Der skelnes i denne norm ikke mellem forskellige typer husspildevand.

Hældning

Tangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Hældningen angives i procent (promille) eller som en brøk, hvis tæller i almindelighed er 1.

Forholdet mellem en skrånings lodrette og vandrette mål. Hældningen angives i procent eller promille.

Højden af et tætningselement
En for et tætningselement fastsat dimension i kompressionsretningen. For et tætningselement med cirkulært tværsnit er højden lig diameteren. For andre tværsnitsformer specificeres højden af producenten.

Højvandslukke

En anordning, der kan lukkes manuelt og/eller automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller i bygningen oven for højvandslukket.

Ikke-udskiftelige ledninger mv.

- i jord:

Ledninger, der er svært tilgængelige for reparation, f.eks. under bygningskonstruktioner.

- i bygninger:

Ledninger, der er svært tilgængelige for reparation, f.eks. i beton-, træ- eller murværkskonstruktioner.

Indvendig diameter

Indvendig rørdiameter efter angivelse i et standardblad, et fabrikantkatalog eller lignende. Det er den indvendige diameter, der skal benyttes ved dimensionering.

Installationsgenstand

Brugsgenstand, apparat eller maskine, hvorfra der bortledes husspildevand.

Jordbygværk

I denne norm (DS 436) f.eks. skråninger og dæmninger.

Jorddækning

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs overside.

Jorddækning (DS 475)

Den korteste afstand mellem terræn (overside af evt. befæstelse) og ydersiden af en ledning (evt. førings- eller beskyttelsesrør).

Jordfortrængning

Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at der skabes plads til ledningen, uden at den tilsvarende jord fjernes.

Jordlast

Påvirkningen på et rør fra jorden (fylden) over og omkring røret.

Kapillarbrydende lag

Et materialelag, der forhindrer kapillær vandtransport på grund af porestørrelsen i laget.

Kapillaritet

Evne til opsugning af vand som følge af hårrørsvirkning.

Kapillær barriere

Strømningshæmmende grænselag, f.eks. mellem to granulatlag med aftagende kapillaritet.

Kapillær stighøjde

Opsugningshøjde for vand i et materiale.

Karakteristisk styrke

Ved den karakteristiske styrke for betonrør efter DS 400 forstås 10% fraktilen, dvs. den værdi under hvilken 10% af prøvningsresultaterne vil befinde sig ved uendelig mange målinger.

Koblingsledning

Ledning, der kun rører afløb fra en installationsgenstand eller et regnvandstilløb.

Kohæsionsjord

Jord, hvis egenskaber præges af sammenhæng mellem partiklerne (ler, silt mv.).

Kompression
Den procentuelle reduktion i højden af tætningselementet i den færdige kompressionssamling i forhold til basishøjden af det udeformerede strakte tætningselement, når dette tænkes placeret i sin endelige position i en samling med basismål.

Kompressionssamling
En tæt og fleksibel forbindelse mellem rør, som er opbygget af et sæt overflader, imellem hvilke et tætningselement er bibragt en deformation med henblik på at yde et tætningstryk.

Konsolideringsmodul

Konsolideringsmodulen for omkringfyldningen bestemmes af K = σ/ε, hvor ε er tøjningen ved konsolidering fra spændingen nul til spændingen σ, som målt på primærgrenen i et sædvanligt konsolideringsforsøg.

Konstruktion

I denne norm f.eks. bygninger, tunneler, fjernvarmekanaler, støttemure og broer.

Kornstørrelse

En karakteristisk dimension for en partikel bestemt ved sigtning eller sedimentation.

Kraftoverføringselement
Et element, som placeres i en samling på en sådan måde, at tværaksiale kræfter ikke overføres fra rør til rør ved direkte kontakt. Et kraftoverføringselement kan udformes som en del af et tætningselement, evt. med afvigende materialeegenskaber.

Kædegravning

Gravning med et sæt knive eller tænder monteret på en kæde eller et hjul, der under rotation presses fra jordoverfladen gennem jorden således, at der opstår en åben rende.

Ledning

Kabel eller rørledning.

Ledning, liggende

Ledning med 1000 ‰ eller mindre ledningsfald.

Ledning, stående

Ledning med mere end 1000 ‰ ledningsfald.

Ledningsanlæg

Ledning eller samhørende ledninger, evt. med beskyttelseskonstruktion.

Ledningsfald

Forholdet mellem en ledningsstræknings lodrette og vandrette projektion.

Ledningsgrav

Udgravning for ledningsanlæg i jord.

Ledningszone

Den zone omkring en ledning, hvor krav til materialer og komprimering især bestemmes af hensynet til ledningen, under og efter udførelsen.

Lugtlukke

Anordning der sikrer mod udtrængning af lugt fra afløbsinstallationen til omgivelserne; normalt en vandlås.

Lægningsdybde

Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs bundløb.

Lægningsdybde (DS 475)

Den lodrette afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til ledning. Afhængigt af sædvane for de forskellige slags ledninger angives dybder til overside af ledning (f.eks. vandledning), til bundløb i ledning (f.eks. afløbsledning) eller til underside af ledning (f.eks. fjernvarmeledning).

Løbende kontrol

Kontrol af alle forudsætninger, arbejdsoperationer og materialer, tilførte som stedlige, hvormed et ledningsanlæg (f.eks. drænsystem) opbygges.

Løbende kontrolmålinger af jordbundsforhold, tilfyldningsmaterialer og udførelse af arbejdet kan dog erstattes (delvist) af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af løbende kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Mekanisk rensningsanlæg

Anlæg, i hvilket der foregår en udskillelse baseret på forskel i densitet (udskillelse af bundfældelige stoffer og flydestoffer). I anlægget underkastes det tilledte vand en sådan behandling, at det kan bortledes ved nedsivning. Endvidere sker der en opbevaring og delvis nedbrydning af tilbageholdt stof indtil tømning af tanken. Tidligere anvendte betegnelser for mekaniske rensningsanlæg for husspildevand er f.eks. septiktank og emscherbrønd.

Multirør

Bundt af rør, der leveres som flere mindre rør sammenholdt af bestandigt materiale.

Myndighed

Ved myndigheden forstås den stedlige kommunalbestyrelse.

Nedgangsbrønd

Rense- og inspektionsbrønd med adgang for personer til bundløb og de tilsluttede ledninger.

Nedløbsbrønd

Brønd, der modtager regnvand gennem rist og/eller tilsluttet ledning. En nedløbsbrønd er forsynet med sandfang og eventuelt med vandlås.

Nedpløjning

Etablering af ledning i jord med en bugseret eller selvkørende ledningsplov, hvis skær ved passage gennem jorden efterlader en eller flere ledninger og evt. advarselsbånd eller afdækning.

Nedsivningsanlæg

Anlæg, fra hvilket det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg afledes til jorden.

Nedsivningsareal

Det areal under sivedræn, omkringfyldningsmateriale og faskine, hvorfra nedsivning foregår.

Nominel indvendig/udvendig diameter

Handelsmæssig betegnelse for størrelsen af et rør eller formstykke efter angivelse i et standardblad, et fabrikantkatalog eller lignende.

Offentlig kontrol

Kontrol af et arbejde eller en leverance foretaget af en kontrolinstans, som er etableret i overensstemmelse med DIF's Standardvedtægt for frivillige kontrolordninger eller en tilsvarende kontrolinstans, eksempelvis Betonvarekontrollen.

Omgivelserne

De materialer, intakte og tilbagefyldte, fra hvilke grundvandet afIedes til filterelementet.

Omkringfyldning

Fyldning omkring rør og indtil mindst 0,10 m over røroverside.

Omkringfyldningsmateriale

Stenmateriale omkring sivedræn.

Opblødt bund/jord

Underbund eller jord, der som følge af anlægsaktiviteter har ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.

Oplukning

Fjernelse af det øverste lag i et befæstet eller ubefæstet areal.

Oplukningsbredde

Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med oversiden af det omliggende areal.

Opsamlingskapacitet

En udskillers opsamlingskapacitet er den udskilte stofmængde, der kan rummes i udskilleren.

Opstemning

Den hævning af vandstanden i afløbssystemet, der kan ske ved store vandtilførsler, f.eks. ved regnskyl.

Overfladelag

Øverste lag i et ubefæstet areal.

Overfladevand (DS 432.3)

Fællesbetegnelse for regnvand og andet mindre forurenet afløbsvand, som tilføres fra terræn- eller bygningsoverflader. I normen skelnes ikke mellem overfladevand og regnvand, idet begge dele betegnes regnvand.

Overfladevand (DS 436)

Vand, som ikke er trængt ned i jorden.

Overfladevand (DS 440)

Fællesbetegnelse for regnvand og andet forurenet vand, som tilføres fra terræn og bygningsoverflader.

Permeabilitet

Et materiales gennemtrængelighed for vand.

Permeabilitetskoefficient (hydraulisk ledningsevne)

En talmæssig størrelse for materialets permeabilitet ved en given temperatur. Størrelsen angives for vand oftest gennem vandmættet materiale.

Personækvivalent (pe)

Belastningstal svarende til den vand- og forureningsmængde, som kan påregnes fra en fastboende person i helårsbolig.

Primært grundvandsspejl

Det nederste og egentlige sammenhængende grundvandsmagasins vandspejl.

Primærveje

Veje, som forbinder bydelene med hinanden og med bycenteret. Vejene giver endvidere tilslutning til landets fjernveje.

Prøveudtagningsbrønd

Brønd til måling og udtagning af vandprøver.

Pumpeanlæg

Anlæg til bortpumpning af afløbsvand. Anlægget består normalt af en eller flere pumper anbragt i en opsamlingsbeholder eller opsamlingsbrønd.

Recipient

Betegnelse for det element, som afløbsvandet tillades afledet til, dvs. vandløb, søer og havet eller jorden.

Recipient (DS 440)

Betegnelse for det økologiske element, som modtager tilledt vand fra det mekaniske rensningsanlæg.

Regnvand

Vand fra nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, men som afledes direkte fra tage, terræn mv. Se også "overfladevand".

Regnvandsanlæg

Anlæg, hvor regnvand fra tagflader opsamles og bruges til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger og boliglignende byggeri.

Regnvandstank

Tank, hvor regnvand fra tagflader opsamles til brug til wc-skyl og vaskemaskiner. Det tilledte regnvand fra tagfladerne til tanken skal have passeret et filter, hvor organisk materiale fjernes fra regnvandet.

Relativ vanddybde

For en liggende afløbsledning er den relative vanddybde defineret som y:d_i.

Renseadgang

Adgangsmulighed til en afløbsinstallations indre, som kan anvendes til indføring af renseværktøj eller rensemidler.

Rense- og inspektionsbrønd

Brønd til indføring af renseredskaber og kontrol udstyr, f.eks. spuleredskaber og Tv-inspektionsudstyr, i de ledninger, der er tilsluttet brønden. Se også "brønd".

Repræsentativ kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang - blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene - vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede.

Repræsentative kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan helt eller delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af repræsentativ kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Retningsændring α

Vinklen (α) mellem en ledning før og efter en retningsændring.

Rullesamling
En kompressionssamling, hvor tætningsringen bliver anbragt på rørets spidsende og ruller under samtidig deformation til sin endelige position, når rørene samles.

Samleledning

Ledning, som fører afløb fra mere end én installationsgenstand eller fra mere end ét regnvandstilløb.

Samling
De dele af to samlede rør med mellemliggende tætningselement, som danner en hydraulisk tæt forbindelse mellem rørene. En samling er normalt, opbygget af en muffe (fals) og en spidsende med et tætningselement eventuelt suppleret med et kraftoverføringselement.

Sanitetsgenstand

Installationsgenstand til personlig hygiejne, vask, madlavning og lignende, f.eks. wc, håndvask, køkkenvask, brusebad, badekar samt vaske- og opvaskemaskine.

Sekundært grundvandsspejl

Et begrænset grundvandsmagasins vandspejl.

Selvrensningsevne

En afløbsstrøms evne til at medrive faste partikler, som ellers ville blive udskilt i ledningen.

Separatsystem

Afløbssystem, der afleder spildevand gennem et og regnvand samt drænvand gennem et andet ledningssystem.

Sivedræn

Rør, der fordeler det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg til nedsivning i jorden.

Skyllevandsmængde

Den vandmængde, der tilføres afløbssystemet fra en cisterne eller en skylleventil ved skylning af et wc, et urinal eller lignende sanitetsgenstand.

Spildevand

Vand, som er biologisk, kemisk, fysisk eller termisk forurenet, og som ikke kan henregnes til en af kategorierne regnvand eller drænvand.

Stikledning

Administrativ betegnelse for den del af forbindelsen mellem afløbsinstallationen og hovedafløbssystemet, der er uden afgreninger. En stikledning kan yderligere være opdelt i en offentlig og en privat del. (Normalt ved grundens grænse).

Stikprøvevis kontrol

Kontrol, hvis hyppighed og omfang er begrænset. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.

Stiv samling

Samling, som ikke er fleksibel.

Stive rør

Rør, hvis stivhed S_R er væsentlig større end omkringfyldningsmaterialets konsolideringsmodul.

Strækprocent
Den procentuelle forlængelse, som et tætningselement er bibragt, når det er placeret i sin endelige position i en samling mellem rør med basismål.

Støttelag

Gruslag, som danner understøtning for udvendigt cirkulære rør.

Støttelag (DS 475)

Gruslag, som giver støtte på siderne af et rør.

Stående ledning uden liggende del

En i det væsentlige stående ledning, hvor længden af indskudte liggende dele er korte (< ca. 0,3 m).

Terrændræn

Drænsystem under veje og pladser og i og omkring jordbygværker til bortledning af tilstrømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.

Tilfyldning

Opfyldning af ledningsgrav fra overkant af omkringfyldning til terræn (overside af evt. vejbefæstelse).

Tilløbssystemet

Afløbsinstallationen incl. afløbsledninger i jord frem til det mekaniske rensningsanlæg.

Tilslutningsledning

Ledning, der fører fra sanitetsgenstand(e) til lugtlukke. Ledningen kan føre afløb fra flere sanitetsgenstande.

Tilslutningsvinkel α

Vinklen (α) mellem tilsluttet ledning og den ledning, den tilsluttes.

Tracé

Linie, der angiver midten af et langt anlæg, som f.eks. en ledning, i plan og om ønsket også vertikalt.

Trafiklast

Den største vertikale påvirkning på et rør fra en bevægelig last, der består af koncentrerede belastninger og virker på terrænet. i

Transportat

Stof eller energi, som transporteres i en ledning.

Trykledninger

Ledninger, hvor transporten sker ved tryk eller under vacuum.

Tværaksial forskydning
En forskydning i en samling vinkelret på de samlede rørs længdeakser forårsaget af varierende sætninger langs rørenes understøtning.
 

Tværaksialkraft
En kraft, som forårsager en tværaksialforskydning.
 

Tæppedræn

Sammenhængende, horisontalt drænlag af granulater, måtter eller plader.

Tætningselement
Et element af elastomert materiale - udformet som en ring - med deklarerede dimensioner og egenskaber.
 

Tætningskraft
Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningslængde.
 

Tætningsring
Se tætningselement.
 

Tætningstryk
Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningsflade.

Tør ledning

Ledning i jord, der fører regnvand til nedløbsbrønd. Ledningen kan være fælles for flere regnvandstilløb.

Ubefæstet areal

Areal uden bære lag.

Udjævningslag

Lag, som etableres i bunden af en ledningsgrav (evt. på grundforstærkning) inden lægning af ledning.

Udluftet ledning

Afløbsledning neden for en udluftning.

Udluftning

Anordning, der sikrer lufttilførsel til udluftningsledning.

En udluftning kan f.eks. være en åbning til det fri, en nedgangsbrønd, en vakuumventil eller en rense- og inspektionsbrønd.

Udluftningsledning

Ledning, der tilfører luft udefra til afløbsledninger. Ledningen fører ikke afløbsvand.

Uensformighedstal

Mål for hældningen af et materiales kornkurve. Sædvanligvis anvendes uensformighedstallet U = d₆₀:d₁₀, hvor d₆₀ og d₁₀ betegner kornstørrelserne svarende til henholdsvis 60 % og 10 % gennemfald ved sigteanalyse.

Underboring

Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at jorden fjernes i det volumen, som udfyldes af ledningen, subsidiært af et borerør.

Vandvolumen

Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen under afløbskoten, hvor partikler med densitet større end vands densitet bundfældes, og som ikke er reserveret til bundslam (bundslamvolumen) eller flydeslam (flydeslam-volumen).

Vejbefæstelse

Sideordnet betegnelse for befæstelse.

Vejbelægning

Sideordnet betegnelse for belægning.

Vejsyn

Besigtigelse og registrering af en vejoverflades tilstand.

Velgraderet (velgradueret) materiale

Materiale med højt uensformighedstal, normalt større end 5.

Vægdræn

Drænsystem af granulater, måtter eller plader placeret mod lodrette eller skrå udvendige konstruktionsflader til bortledning af til strømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.

© Copyright 2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk