Arne Jacobsen må betegnes som en af det 20. århundredes mest fremtrædende danske arkitekter. Han har international status og hans møbler er meget eftertragtede i såvel indland som udland.
Arne Jacobsen blev uddannet som murer og fik afgangsbevis fra Det Tekniske Selskabs Skole 1924 og fra Kunstakademiet i København, 1927, professor samme sted (1956-65). I 1928 modtog han Akademiets guldmedalje, men allerede som 23-årig var han på verdensudstillingen i Paris blevet tildelt en sølvmedalje - den første af de utallige hædersbevisninger.
Blandt hans mange projekter som arkitekt kan nævnes: Boligbebyggelsen Bellavista i Klampenborg (1933-34), Bellevue Teater (1935-36), Rådhusene i Århus (sammen med Erik Møller, 1939-42), Søllerød (sammen med Flemming Lassen, 1940-42), Rødovre (1957) og Glostrup (1958). Endvidere Munkegårdsskolen i Gentofte (1955-59), SAS Royal Hotel København (1958-1960), Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961), Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965), idrætshallen i Landskrona, St. Catherine's College i Oxford (1964-66).
Arne Jacobsen har desuden udarbejdet projekter til foyerbygning ved koncerthuset i Hannover (1964-66), Castrop Rauxel bycenter (1965), Christaneum Gymnasium i Hamburg (1965), administrationsbygning til el-værket i Hamburg (s. m. Otto Weitling) (1965).
Arne Jacobsen indledte i 1932 et samarbejde med Fritz Hansen og tegnede i årenes løb en serie af stole, der ofte er blevet nævnt som milepæle i udviklingen af vor tids møbelkunst. Det gælder f.eks. "Myren", "Ægget" og "Svanen".
Men også på andre af brugskunstens områder lod han sig udfordre til nye, skelsættende løsninger, bl.a. med korpus-serien "Cylinda-line" udført i rustfrit stål.
Arne Jacobsen var professor ved Kunstakademiet (1956-65) og blev udnævnt til æresdoktor ved en række udenlandske universiteter og akademier. Cylinda-line blev tildelt ID-prisen 1967 af Selskabet for Industriel Formgivning og International Design Award 1968 af The American Institute of Interior Designers.