Septiktanke

 

Bundfældningstanke til rensning af spildevand har været kendt i mere end hundrede år. Behovet for rensning af spildevand var velkendt og da vandklosetterne begyndte at blive mere almindelige (herunder den offentlige vandforsyning) dukkede bundfældningstankene op.

 

I Helsingør Kommune fik man et offentlig vandværk i midten af 1890’erne, og få år efter indførte kommunen den først kendte tømningsordning for bundfældningstanke.

Det vides ikke med sikkerhed hvornår det første vandkloset blev installeret, men på Østerbro i København blev det, i 1893, tilladt "at installere wc på ledninger, der fører mod Præstøgade" og i 1894 "tager det for alvor fart"!

I det efterfølgende er der benyttet nedennævnte definitioner om bundfældningstanke.

Septiktank

Bundfældningstank med ét kammer, udført som en brønd med dykket ind- og udløb (ordet septik kommer fra det græske ord septikos, der betyder rådden eller at rådne)

Trixtank

Bundfældningstank udført efter emscherbrøndprincippet, hvor slam ad skrå flader glider ned til et særligt rådnerum. Trixtank er et dansk begreb (handelsnavn), idet disse tanke blev fremstillet af Nordisk Triclair. Ingen af de morderne tanke er fremstillet efter emscherbrøndprincippet

Flerkammertank

Bundfældningstank med flere end ét kammer (to eller tre), der er et krav til et moderne renseanlæg

Begrebet hustank blev i 50’erne og 60’erne brugt som fællesbetegnelse for septik- og trixtanke.

Bundfældningstankene blev udformet efter regler beskrevet i de forskellige kommuners sundhedsvedtægter og da bundfældningstanke lige fra indførelsen af kloakmesterautorisationen i 1913 har hørt under den autoriserede mesters arbejde, kan men, fra lærebøgerne i kloakmesterfaget, danne sig et indtryk af bundfældningstankes udvikling gennem tiderne.

I lærebogen, Vejledning i afløbsfaget – 1931, står der, at:

"Slamfang dannet af en almindelig 1 m Betonbrønd med tæt bund har fundet en ret almindelig udbredelse som Slamfang ved enkelte ejendomme, hvor forholdene har gjort det ønskeligt, at faste Urenheder tilbageholdes, inden spildevandet når ud i Gadekloakkerne. Disse Brønde – populært kaldet "Septic-Tanke" – forlanges anvendt ved Vandklosetinstallationer for at opnå en vis Rensning af Afløbsvandet. Afløbet fra en sådan Tank må under ingen omstændigheder betragtes som renset og bakteriefrit".

Septiktank 1912

                                                        

Septiktank ca. 1920.

Uformningskravene til ovenstående septiktank var angivet i de lokale sundhedsvedtægter samt af de forskellige udgaver af "Afløbsregulativet" (forskrifter vedrørende afløb fra ejendomme udgivet af Dansk Ingeniørforening).

Septiktanke fra 1910 – 1940, kravene var følgende:


I lærebogen, Vejledning i afløbsfaget – 1947, beskrives bundfældningstankens funktion mere detaljeret, blandt andet:

"Hvor Afløbsforholdene er utilfredsstillende, saaledes at det er nødvendigt eller ønskeligt, at man paa de enkelte Ejendomme tilbageholder større Urenheder, anbringes ofte som "Hustank" en saakaldt "Septic-Tank". En saadan Tank, hvis nærmere Indretning fremgaar af nedenviste Tegning, kræves i adskellige Kommuner anbragt ved vandklosetinstallationer for at opnaa en vis Rensning af Afløbsvandet. Hensigten med en Septiktank er, at Slammen, der bundfælder sig i tanken, ved Bakterievirksomhed skal rådne eller gære, saaledes at kun en ringe Del bliver tilbage.

Ved Slammens Gæringudvikles imidlertid en hel Del Luftarter, som optages i Afløbsvandet, og disse luftarter i Forbindelse med raadnende Smaadele fra Slammassen gør, at det afstrømmende Vand er ildelugtende og ofte kan medføre ret store Gener, saafremt Afløbet sker til aaben Grøft eller et mindre Vandløb. Vandet kan derfor under ingen Omstændigheder betragtes som renset og bakteriefrit. Saafremt yderligere Rensning af Vandet er nødvendig, kan dette ske ved at lade det sive gennem et Filter, f. Eks. af Koksslagger.

Ved Gæringen vil Slammængden blive en del formindsket; men en Oprensning af udraadnet Slam maa i Almindelighed foretages én Gang om Aaret. Den udraadnede Slam, der samler sig i Tankens Bund, er mørk, ret flydende og uden særlig ilde Lugt, hvorimod den højereliggende, endnu ikke udraadnede Slam er lysere, tungtflydende og meget ildelugtende.

Saafremt Tanken – hvad men ofte ser – er for lille i Forhold til den tilførte Slammængde, kan der ikke opstaa nogen rigtig Gæring i den kompakte Slammasse, og man vil i saadanne Tilfælde være nødt til at foretage hyppige rensninger. Det samme kan undertiden være Tilfældet paa Grund af for lav Temperatur i Slammassen, f.Eks. hvis Tanken naar ned i Grundvandet, hvor det ofte er Temperatur paa 8-10°C og derunder, hvorved praktisk taget al Bakterievirksomhed hører op.

Ved oprensningen bør det paases, at kun den udraadnede Slam optages, f. Eks. ved hjælp af en Slampumpe, hvorimod den ikke udraadnede Slam maa forblive i Tanken, saaledes at Bakterievirksomheden kan fortsætte uforandret.

Det Slamfang, der for det meste samler sig paa Vandoverfladen, bør jævnlig stødes ned, for at det kan deltage i gæringen sammen med det øvrige Slam.

Saafremt Tanken er tilstrækkelig stor, er der intet til Hinder for at føre Køkkenafløb og haandvaskeafløb dertil. Et saadant Tilløb vil ofte bevirke en lidt højere Temperatur i Tanken, hvorved bakterievirksomheden fremmes. Men saafremt Tanken ikke er rigtig stor i Forhold til den tilførte Slammængde, bør Køkkenafløb og lignende ikke føres dertil, dels for ikke at overbelaste Tanken, dels for ikke at faa Slam i højere Grad skyllet ud i Afløbsledningerne.

Da der ved Slammens Raadnen udvikles mange luftarter, skal Tanken være forsynet med saavel et lufttæt Dæksel som en Ventilationsledning, der skal udmunde et sted, hvor Lugtgener ikke kan opstå. Ofte vil det være tilstrækkeligt at udlufte Tanken gennem Tilløbsrøret, saafremt dette er ført op over Taget.

Septiktank ca. 1945.

Grenrøret på Afløbssiden tilbageholder de Urenheder, der samler sig på Vandoverfladen, "Skumlaget". Tilløbssidens Grenrør fører spildevandet gennem Skumlaget og kan samtidig tjene til ventilation af brønden.

Uformningskravene til ovenstående septiktank var angivet i de lokale sundhedsvedtægter samt af de forskellige udgaver af "Afløbsregulativet" (forskrifter vedrørende afløb fra ejendomme udgivet af Dansk Ingeniørforening).

Septiktanke fra 1940 - 1961, kravene var følgende:


I lærebogen, Vejledning i afløbsfaget – 1947 beskrives en ny tanktype – nemlig tanke fremstillet efter emscherprincippet. Om disse tanke står der :

Trix-Tanke.

For at opnaa en vis Rensning af Afløbsvandet, saafremt Kloakforholdene ikke tillader en Afledning af helt urenset Spildevand, anvendes undertiden som "Hustank" en saakaldt "Trix-Tank". Denne, der fremstilles af et bestemt Firma her i Landet efter visse patentrettigheder, er udført på Grundlag af princippet i en emscherbrønd og bestaar af nogle Kamre, hvorigennem Vandet strømmer langsomt og derved afgiver de bundfældelige Stoffer, der ad skrå Flader rutscher ned i Slamkamrene, hvor Udraadningen foregaar.

Det skal tilføjes, at en "Trix-Tank" undertiden kræver Rensning et Par Gange om Aaret. Da det gennemstrømmende Vand ikke kommer direkte i Forbindelse med Slamrummet, kan der til en "Trix-Tank" bedre føres badeafløb etc., uden at der en samme Mulighed for Udskylning af Slamdele som ved en "Septic-Tank".

Hustank efter emscherbrøndprincippet – Trix -Tank.

Uformningskravene til ovenstående emschertank, der var patenteret, var fastlagt i fabrikkens anvisninger.

Kravene var følgende:

 

TIL TOPPEN

Siden er sidst opdateret søndag den 29. august 2010 09:50:43

© Copyright 2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk