Kloakviden.dk
 

Klik her for at redigere underoverskriften.

Styret underboring    


Anvendelsesområde

Den anvendes primært til boring for og itrækning af kabler, PE-rør og eventuelt stålrør. Fleksible borerør muliggør udførelse af boring i krumme linjer.

Men man kan også bore kloakledninger i med denne metode, både tryk og gravitationsledninger. 

Afhænger af de stedlige jordbundstyper og -forhold, dybde af boring og måleudstyrets specifikke nøjagtighed. Erfaringsmæssigt kan etablering af en ledning med fald (eller stigning) på mindre end ca. 15 o/oo være vanskelig at udføre mireret og uden lokale bagfald.


Måltolerancer

Der kan normalt opnås følgende måltolerancer:

- vertikalt: 5 % af dybden

- horisontalt: + 10 % af dybden

- ved hældninger målt i o/oo er mindste måltolerance + 2,0 o/oo

- ved hældninger målt i grader er måltolerancen + 0,2 grader


Udførelse

Boringen udføres over 2 eller flere omgange. Først bores et pilotrør igennem, hvilket sker ved hjælp af et roterende borerør med et styrbart borehoved. Når pilotboringen er udført, monteres der en udvider (reamer). Reamer og medierør trækkes herefter tilbage til udgangspunktet for boringen.

Under boring henholdsvis itrækning af rør tilføres vand eventuelt med bentonit eller andet additiv. Borevæsken har til formål at sørge for materialetransporten bagud langs røret samt for stabilisering af boretunnelen.


Start- og modtagegrube:

Boringen kan udføres fra og til jordoverfladen, fra en startgrube til en modtagegrube eller en kombination heraf. Start- og modtagegrube anvendes til montering og afmontering i forbindelse med itrækning af medierøret samt til opsamling af overskydende borevæske.

Ved lange boringer kan det være hensigtsmæssigt at etablere mellemgruber til aflastning af boremuddertrykket.


Styring:

Det styrbare borehoved er forsynet med en sender, der via en søger på jordoverfladen giver operatøren oplysninger om dybde, hældning og retning og dermed en mulighed for en eventuel nødvendig korrektion af borehovedet både vertikalt og horisontalt.


Fejlkilder

Fejlmålinger og signaler kan opstå under udførelse af styret underboring med radioudstyr ved:

- el-kabler i jorden eller i luften

- telekabler

- telemaster

- jernbaner

- spunsvægge af jern og køreplader

- krydsning og parallelføring ved fundamenter, armeringsdæk samt piloteringspæle

- ledningsanlæg

- saltholdigt vand


I borehovedet sidder der en sonde / sender som kan kommunikere med modtageren på terræn.

I "snuden " af borehovedet sidder et borestål som bruges til at styre med, og borehovedet er skruet fast på borestængerne fra maskinen.

Når der bores, og der roteres og skubbes fra maskinen vil borehovedet fortsætte "lige ud" 

( Det forudsættes dog at det ikke støder ind i store sten eller andet materiale der ikke kan fortrænges )

Hvis der skal ændres retning eller fald, stopper operatøren i maskinen rotationen, og kan så via sine instrumenter se hvad retning borestålet står i forhold til retningen. Når der så skubbes fra maskinen vil jorden presse borehovedet i den retning der vises på tegningen.

For at kunne styre dybden, er det nødvendigt at have en modtager på terrænet.

Sonden udsender signal og dette kan aflæses på modtageren, og her kan så se nøjagtigt hvor langt  under modtageren borehovedet befinder sig.

Denne aflæsning registreres i borerapporten. 

For at kunne styre i den ønskede retning, placerer medhjælperen modtageren et stykke foran den sidste aflæsning / registrering, og nu kan operatøren via sine instrumenter i boremaskinen "se" hvor modtageren står, og i hvad retning der skal bores, og i hvad dybde.