Dimensionering af regnvand

 

Den dimensionsgivende regnvandsmængde skal altid beregnes som:

 

qR,d = A x φ x i

 

hvor

A er det regnmodtagende areal

φ (græsk bogstav - udtales fi) er afløbskoefficient og

i er den dimensionsgivende regnintensitet

 


Er der krav om hensyn til kommende klimaændringer, skal den dimensionsgivende regnvandsintensitet ganges med en klimafaktor.
 

Se evt. afsnittet om de mest almindelige definitioner.

 

 

 

Opgave 1

På en 1,8 ha stor grund skal bygges og anlægges følgende:

 

  a 7 ens bolighuse på hver 360 m2,
  b 8 ens klyngehuse på hver 380 m2,
  c 1 fælleshus på 25 x 9 m med 0,6 m tagudhæng på hver langside
  d 22 carporte på hver 18 m2, der afvandes til nærliggende sø
  e grusbelagte veje på i alt 1.500 m2,
  f 6 SF-stensbelagte parkeringspladser på hver 80 m2,
  g 2 garagebygninger på hver 8 x 23 m
  h 400 m grusstier i 2 meters bredde

 

Af det resterende areal udlægges 40 % til parkareal der afvandes og regnes at have en afløbskoefficient på 0,1.

 

Resten af arealet har en afløbskoefficient på 0.

 

Arealet skal afvandes gennem én stikledning og i = 130 l/s/ha.

 

Idet mellemregninger skal anføres, ønskes beregnet:

 

1. det reducerede areal

2. den gennemsnitlige afløbskoefficient

3. den maksimale regnvandsstrøm

 

 

1. Det reducerede areal

Det reducerede areal findes ved at gange arealet med afløbskoefficienten, altså  A x φ (benævnes også som reduceret fladeareal, Fr ).

 

For løse denne type opgave er det vigtigt at være omhyggelig, få alle mellemregninger med og huske alle poster. Det kunne f.eks. gøres ved  at lave nedenstående skema:

 

 

benævnelse

  "brugt" areal φ reduceret areal
a bolighuse 7 x 360 2520,0 1,0 2520,0
b klyngehuse 8 x 380 3040,0 1,0 3040,0
c fælleshus 1 x 25 x 10,2   255,0 1,0   255,0
d carporte 22 x 18   396,0 0,0       0,0
e grusbelagte veje 1500 1500,0 0,6   900,0
f SF-stensbelagte p-pladser 6 x 80   480,0 0,8   384,0
g garagebygninger 2 x 184   368,0 1,0   368,0
h grusstier 2 x 400   800,0 0,6   480,0
      9359,0    
 
i parkareal (40 % af det resterende areal) 3456,3 0,1   345,6
Det reducerede areal       8292,6 m2

 

 

2. Den gennemsnitlige afløbskoefficient

Den gennemsnitlige afløbskoefficient findes ved at dividere det reducerede areal med det oprindelige grundareal.

 

Den gennemsnitlige afløbskoefficienten φ   =   8292,6 / 18000   =

0,461

 

 

3. Den maksimale regnvandsstrøm

Den maksimale regnvandsstrøm findes ved gange det reducerede areal med regnintensiteten.

 

Den maksimale regnvandsstrøm   =   8292,6 x 130 / 10.000   =

107,8 l/s

 

 

 

TIL TOPPEN

Siden er sidst opdateret torsdag den 05. november 2009, 12:24:03


 

© Copyright 2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk