Oversigt

Højdefikspunkter

Hovedfikspunktet for Danmark, det såkaldte normal højdepunkt, findes i Århus domkirkes østre gavl. Nulpunktet på en sølvskala, indlagt i en af kvadrene på kirkens granitfundament, angiver højden 5,570 m i DVR 90 (tidligere 5,6150 m / DNN).

Ud fra dette punkt har Geodatastyrelsen fastlagt højdefikspunkter over hele landet, tættest i og omkring bymæssig bebyggelse. Langs hovedlandeveje, landeveje og biveje er ligeledes anbragt fikspunkter, og nettet udbygges stadigt, således at afstanden mellem punkterne formindskes.

Til et sådant højdefikspunkt stilles følgende krav:

1. Punktet skal være skarpt og entydigt defineret.

2. Punktets højde skal kunne bevares konstant.

3. Punktet skal være anbragt således, at det kan benyttes som udgangspunkt for et nivellement.

Højdefikspunkterne opdeles i forskellige grupper, idet nogle er hovedfikspunkter, som benyttes af Kort- og matrikelstyrelsen ved bestemmelsen af de fikspunkter, som danner udgangspunktet for de tekniske nivellementer.

Fikspunkterne kan være jordpunkter, enten over- eller underjordiske, eller de kan betegnes ved bolte eller plader, som indmures i f.eks. fundamenter på broer eller ældre bygninger, der ikke sætter sig.

Fakta om højdesystemerne

Kilde: Kort- og matrikelstyrelsen

DNN, G.M.1891:

I årene 1885-1905 gennemførte Den Danske Gradmåling et præcisionsnivellement ad de vigtigste hovedveje i Danmark. Præcisionsnivellementet blev sat i forbindelse med Meteorologisk Instituts selvregistrende vandstandsmålere 10 steder i landet. Ud fra nivellementet og vandstandsregistreringerne fastlagde man Dansk Normal Nul, GM, DNN, GM for hele Danmark. Niveauet er fysisk repræsenteret ved en kote til normalhøjde punktet i Århus Domkirke på 5,6150 m.

DNN, G.I.1944:

På grund af Danmarks vipning, hvorved Skagen hæver sig og Sønderjylland synker, har et Normalnul en begrænset levetid. I perioden 1940-1953 foretog Geodætisk Institut derfor et nyt landsdækkende præcisionsnivellement. Dette nivellement blev ikke knyttet til vandstandsmålinger, men man valgte at fastholde Normalhøjdepunktets kote på 5,6150 m, som udgangspunkt for DNN GI. Dette kotesystem blev indført på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Fyn i stedet for det hidtidige GM-system, men er aldrig bragt i almindelig brug i Jylland.

K.N.1944 (Københavns Kommune og enkelte andre kommuner):

Københavns nul KN er ældre end både DNN GM og DNN GI, idet det første nulniveau for København blev defineret ved vandstandsmålinger i perioden 1817-1832. Dette nulniveau er ved hjælp af stabile nivellementspunkter fastholdt ved alle senere nivellementer i København. Det sidste gennemgribende nivellement med efterfølgende beregning blev afsluttet i 1977.

Lokalt (Øvrige Øer):

På de fleste mindre danske øer er nulniveauet fastlagt lokalt ved hjælp af lokale vand standsmålinger over en kortere periode.

DVR 90 (Dansk Vertikal Reference 1990):

I årene 1982-1994 gennemførte Kort & Matrikelstyrelsen det 3. danske præcisionsnivellement. Præcisionsnivellementet blev sat i forbindelse med Meteorologisk Instituts vandstandsmålere. Ud fra nivellementet og vandstandsregistreringerne er Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90, fastlagt.

Normalhøjdepunktet i Århus Domkirke har koten 5,570 m i DVR 90. Det bemærkes, at der til de fleste højdefikspunkter findes en DVR 90 kote i databasen, men kun en del af disse koter er beregnede på nyere nivellementsobservationer, mens øvrige koter er resultat af en transformation fra DNN til DVR 90. Transformerede koter er markeret med "TRANSFORMEREDE" i kotelisten.

Transformerede koter i DVR 90 er ikke ringere end den oprindelig registrerede DNN kote, men oplysningen om, at koten er transformeret og det anførte måleår bør under hensyn til risiko for lokale sætninger give anledning til overvejelser i forbindelse med den aktuelle opgave om behovet for ekstra kontrolmålinger eller at knytte nivellementet til punkter, hvor DVR 90-koten er bestemt ved beregning på nyere observationer.

Sammenhængen mellem kotesystemerne med udgangspunkt i K.N.1944

Kilde: Stadskonduktørembedet

Kotesammenhængen imellem systemerne er således, når et punkt har en nybestemt (renoveret) kote i KN på 10,000 m, så vil det have koterne i DVR 90 10,038 m og i de gamle systemer DNN, GI 10,104 m DNN, GM 10,050 m

Disse relationer er gældende indenfor få mm, hvis udgangskoten i KN er nybestemt. Imidlertid er der kun et begrænset antal af nybestemte koter i København. Hovedparten vil have en kotebestemmelse, der har 30 år på bagen. Som en følge heraf må relationerne imellem kotesystemerne generelt opfattes med en usikkerhed på 20 mm.