Kloakviden.dk
 

Klik her for at redigere underoverskriften.

Placering af renseadgange


Renseadgange skal placeres let tilgængelige og således, at rensearbejdet kan foregå let med tilstrækkeligt små ulemper og uden sundhedsfare.


Rensning skal så vidt muligt kunne foretages inden for vedkommende grundgrænse eller lejemål.

Renseadgange i bygning må IKKE placeres i beboelsesrum, lagerrum for fødevarer og lignende.

Ledninger i jord kan normalt forudsættes renset ved højtryksspuling.


Renseadgange i spildevandsinstallationer skal placeres på følgende steder:

  •    På ledninger i eller under gulv på jord med en afstand på højest 20 meter.
  •    Ved overgang mellem stående og liggende samleledning i bygning.
  •    Efter sammenlagt retningsændring på min 90 gr. uanset afstanden til næste renseadgang.
  •    I jord uden for bygning, så afstanden mellem renseadgangene højest er 40 meter. Længere afstande kan accepteres hvis det kan          påvises, at normalt anvendte renseværktøjer kan anvendes. Afstanden mellem den sidste renseadgang i bygning og den første i jord bør        dog højest være 20 meter.
  •    I bygning ved overgang fra ledning i bygning til ledning i jord.

Renseadgange kan f.eks være:
  •    rense- og inspektionsbrønde
  •    nedgangsbrønde
  •    rensestykker
  •    renserør
  •    rensepropper
  •    adskillelige samlinger f.eks. på ledninger og vandlåse
  •    indløb i rørformede vandlåse (di > 50 mm)
  •    udluftninger til det fri
  •    wc-tilslutninger (efter demontering af wc-skål)
  •    nedløbsbrønde

Renseadgange på regnvandsledninger placeres således, at stikledningen kan renses.